Da bussen mod København trillede ud af Randers tænkte jeg på, hvor meget byen ville ændre sig i de fire år jeg (efter planen) er væk. Er der pludselig nye bygninger eller en vej, der er udvidet når jeg kommer hjem?
I søndags skrev jeg under på købsaftalen på mit barndomshjem. Det skal afleveres til køberne 1. august, og i går mandag var mine søskende i huset og knoklede med at tømme loft og skabe, mens jeg selv havde travlt med at pakke. Jeg havde lidt dårlig samvittighed over at overlade det hele til dem. De sagde hele tiden til mig, at det skulle jeg bestemt ikke have. Hvor heldig kan man være, at have fået de bedste søskende, man kunne tænke sig.
Huset er en 216 kvadratmeter stor 70’er villa i Spentrup – en mindre by lidt nord for Randers. Mine forældre byggede det da det bare var en mark tilbage i midten af 60’erne. Vi flyttede dertil da jeg var et par år, og jeg boede der indtil jeg var omkring 20. Mine forældre boede der indtil de begge døde sidste år. Så der er naturligvis mange minder i huset. Min yngste datter, Clara og jeg flyttede tilbage til det for tre måneder siden, jeg havde solgt mit eget hus. Det har været meget hyggeligt og fungeret meget godt.
Da der ikke var sket noget med at få solgt huset, valgte vi at sætte prisen markant ned for en måned siden. I sidste uge var der altså en, der sagde ja. Endda til den pris vi havde sat. Det var nu også billigt. Selvom det er et ældre hus, så er det i fornuftig stand og de får meget for pengene.
Mine søskende og jeg havde talt om at vi skulle bruge noget af pengene fra handlen til at købe et sommerhus for. I weekenden var vi ude at kigge på et par stykker og kunne konstatere, at man ikke får meget for 600.000, vi ville bruge. Enten bliver det meget småt eller også bliver det noget, der kræver vildt meget i vedligehold. Det, kombineret med det faktum, at der følger en del faste løbende udgifter med det at være sommerhusejer, gjorde at vi ombestemte os. Vi køber ikke noget sommerhus.
Og så fik jeg pludselig lidt travlt. Jeg havde jo taget lidt småting med, som jeg havde tænkt, at det ville ryge med i sommerhuset, og så kunne jeg altid tage dem med derfra, når jeg engang kom hjem. Det var mest sådan lidt småting, som har affektionsværdi for mig, en god sweater, min yndlingsdyne og den slags. Så jeg fyldte det i et par flyttekasser og satte det ud i det depotrum, jeg har lejet.
Det er ikke meget tøj, jeg har med på rejsen. Fem skjorter, tre t-shirts, to par bukser, undertøj og badebukser. Det er helt sikkert også nok. Men tilbage i skabet var der 25-30 skjorter og noget lignende i t-shirts, trøjer og læssevis af bukser. Hvorfor i alverden, jeg har så meget tøj, må guderne vide. Min bror gik på opdagelse og fandt heldigvis meget, han kunne bruge. Resten afleverer mine søskende til genbrug.
Da jeg kom til København startede jeg med at gæste P1 Eftermiddag, som jeg fremover også skal lave et ugenligt rejsepostkort til.
Der var også en artikel om min tur på Bureaubiz.dk – klik her.
Jeg tager i lufthavnen i morgen tidligt og flyver mod Tallinn, Estland.
