Velkommen til Radiovagabond episode 200. Hvis det var muligt at købe champagne for at markere dette jubilæum havde jeg klart gjort det.
Efter en mindre pause her i Radiovagabond Podcast universet – hvor jeg har haft travlt med andre projekter, er jeg nu tilbage.
I denne episode, der er optaget inden Covid-19 eksisterede, er jeg stadig i Cape Town og på vej til at besøge min gode ven Jill Poulsen, som jeg lærte at kende på mit første besøg i byen fem år tidligere.
DELTIDS-SYDAFRIKANER
Jill er en dansk rejseleder, der er hernede halvdelen af tiden. Typisk når det er sommer her og vinter i Danmark – og omvendt når det begynder at blive koldere her og de fynske bøgeskove springer ud. Så hun har sin egen lejlighed hernede i den del af Cape Town, der hedder Green Point og det var der, vi havde aftalt at vi skulle mødes.
Jeg havde udfordringer med at finde ind til, hvor hun bor – og her hvor jeg sidder i dag, så virker det helt tosset at jeg ikke kunne finde ud af at ringe på dørtelefonen og gå op på tredje sal. For det har jeg godt nok fået lært. Det er nemlig her jeg selv bor lige nu.
Når Jill ikke er i Sydafrika og i stedet hjemme på Fyn, så lejer hun den ud. Og hendes lejer her under lockdown er mig. Men det vidste vi ikke noget om, da jeg besøgte hende denne gang.
Det er en rigtig fed lejlighed. Man træder direkte ind i et stort rum, hvor der både er spisestue, lækkert fuldt udstyret køkken i midten og stue med store sofaer og fjernsyn i den anden ende. Her er der også store glasdøre ud til en lækker altan.
Og den er i to etager. Ovenpå er der et stort soveværelse med rækværk og udsyn ned til stuen og altanen. Der er faktisk også en lille altan her, hvor man kan nyde morgensolen med en kop kaffe. Her ovenpå er der endnu et soveværelse og hele to badeværelser.
Jeg var dybt imponeret, da jeg så den første gang og skal knibe mig selv i armen, når jeg tænker på, at det er her, jeg bor lige nu.
EN CORONA-UPDATE
Lad mig lige give dig en update på min situation lige nu her i maj 2020. Jeg er som sagt strandet her midt i en Corona lockdown. Og Sydafrika har måske den strengeste lockdown noget sted i verden.
Da jeg havde været her en uges tid gik hele landet i hvad de kalder Level 5, hvor man kun måtte gå udenfor sit hjem, hvis man skal handle. Man måtte ikke engang gå eller løbe en tur eller gå tur med sin hund, hvis man har sådan en.
Desuden har regeringen besluttet, at man alkohol, tobak, tøj, legetøj og stort set alt andet, der ikke er livsnødvendige for at overleve ikke må sælges under Level 5.
Vi startede med at være tre uger i Level 5, men det blev forlænget med endnu to uger.
Så gik vi til Level 4, hvor stort set de eneste justeringer var, at man nu måtte motionere og lufte sin hund (meget tidligt om morgenen), og at enkelte flere butikker måtte holde åbent.
Samtidig blev der indført skrappere regler omkring antallet af mennesker i butikken og at de skal have en medarbejder ved døren, der sprittede dine hænder af. Og det blev lovpligtigt at man skal have mundbind på når man forlader sit hjem.
Det er stadig ikke muligt at købe god sydafrikansk vin. Alkohol er stadig ikke tilladt.
Om få dage går vi i Level 3, som giver en anelse mere frihed. Og vi får endda lov til at købe vin i begrænsede perioder, men kun til at drikke hjemme. Tobak er stadig ulovligt.
Der gik ellers rygter om at Western Cape som denne region i Sydafrika hedder, skulle blive i Level 4 eller måske endda gå tilbage i Level 5, da der er flest tilfælde her.
Men det er faktisk ikke nær så slemt som Danmark. Der bor 5,8 millioner mennesker i regionen altså lidt mere end Danmark og det seneste Corona-dødstal, jeg så var 261. Til sammenligning siger tallet for Danmark 563.
I hele landet – med 58 millioner indbyggere har der været 407 Covid-19 relaterede dødsfald. Altså mindre end Danmark – i et land med 10 gange så mange indbyggere.
Så 261 af de 407 dødsfald i landet er her i regionen. Derfor regnede vi ikke med, at vi fik lov til at gå i Level 3, men så vidt jeg kunne forstå på præsidentens tale søndag aften, så gælder det hele landet.
Og det glæder jeg mig til, for jeg har været hjemme her i Jills lejlighed næsten 24 timer i døgnet i to en halv måned. Og uanset hvor fed lejligheden og forholdene er, så kan det godt blive lidt ensformigt. Det bliver lidt “Groundhog Day” – specielt for sådan en som mig, der er vant til at flytte sig meget. Det er også lidt frustrerende, at jeg ikke kan komme ud og nyde denne skønne by, som jeg ved er lige udenfor.
Men vi er jo alle i samme båd, og jeg har bestemt ingen grund til at klage.
Desuden har jeg haft megatravlt med et stort projekt for en stor international kunde, som jeg glæder mig til at jeg får lov til at fortælle dig om. Det er stadig meget hemmeligt, hvad det handler om.
Dette projekt er også grunden til, at jeg ikke har udgivet så meget her på det seneste. Min nu er jeg ved at være færdig og har igen tid til at redigere og udgive en masse Radiovagabond. Heldigvis har jeg masser af optagelser liggende, så vi kommer ikke til at løbe tør for oplevelser selvom denne lockdown og videre rejse har lange udsigter.
Efter en kop kaffe og en croissant sætter vi os i Jills bil og får en snak, mens vi kører ned mod den smukke kyststrækning mod Chapman’s Peak Drive. Vi er på vej ned til en vingård, som har et arrangement med masser af madboder, livemusik og hygge, mens solen går ned.
DAY ZERO
På dette tidspunkt var der vandkrise i Cape Town. Helt bogstaveligt var byen ved at løbe tør for vand. Der var tale om at vi ville ramme “Day Zero” om kort tid og der ville ikke være mere vand i hanerne.
Derfor var der kæmpe kampagner for at få folk til at spare på vandet… Kun 2 minutters brusebad, opsamling af det brugte vand til at hælde i toiletter, kun skylle ud hvis det var nødvendigt – ja, der var skilte overalt på offentlige toiletter, hvor der stod “when it yellow let it mellow when it’s brown flush it down”.
I øvrigt havde næsten alle restauranter lukket for vandet til at vaske hænder og i stedet sat håndsprit.
I det hele taget var der stor kreativitet i kampagnen. Jeg tog en masse billeder af interessante skilte rund omkring i byen som skulle få folk til at spare på vandet – som du kan se her på siden.
Og det virkede faktisk. Mens jeg var her, blev “Day Zero” flyttet fra 1. april til 1. august… og senere blev den helt aflyst fordi befolkningen stod sammen om at spare på vandet. Det synes jeg også, siger en del om sydafrikanerne.
REJSETIPS FRA EN ERFAREN REJSELEDER
Min køretur med Jill er en af mine sidste dage i Cape Town i denne omgang inden jeg begiver mig ud på en 20 dages roadtrip, der skal slutte i Johannesburg. Og som erfaren rejseleder beder jeg Jill om at fortælle mig, hvad jeg skal se på min vej. Lyt til episoden og hør, hvad hun foreslår.
BREV FRA EN LYTTER
Jeg har fået en e-mail fra Grønland.
Hej Palle
Jeg har fulgt dig siden du tog på din rejse. Spændende.
Har lige hørt den sidste du har lagt op. Vi sidder nu i Nuuk GRL hvor alle flyvninger til og fra udlandet er lukket ned.
Vi har haft 11 tilfælde af Covid19. De er alle raske igen, så vi er vist det eneste sted i verdenen, hvor der pt ikke er nogen syge og ingen døde af covid19
Alligevel er der mange restriktioner heroppe, bl.a. er der total alkoholforbud her i hovedstaden og man skal holde afstand.
Hyg dig i Sydafrika, dejlig land.
Mange hilsner
Steen m Jensen
Tak for din e-mail, Steen, godt at høre fra dig. Jeg modtog denne e-mail den 11. april, så jeg har lige været inde for at undersøge om situationen i Grønland ser anderledes ud. Og ud over, at man har fundet én enkelt mere der er smittet er intet ændret. 12 smittede er fundet og nul dødsfald.
Godt at høre, at I går fri fra Corona’en og at I alligevel tager forholdsregler så det bliver ved med at være sådan.
Og så håber jeg på komme tilbage til Grønland igen på et tidspunkt. Jeg har været der to gange og det er efterhånden ved at være længe siden.
Hvis du også vil sende mig en linje, hvor du fortæller hvor du er og hvad du laver LIGE nu, så send den til lytter@radiovagabond.dk
Vi ses…!
