Da jeg forlod dig i den seneste episode her fra Sri Lanka, var vi på vej mod en autentisk landsby i skoven. Du kan måske huske, at jeg styrede en oksekærre på vej dertil.
Derefter gik vi lidt mere langs rismarkerne ned til floden, hvor en “katamaran-kano” sejlede os over på den anden side. Og så efter lidt mere gåtur, kom vi til et lille hus med stråtag.
Herinde var en smilende srilankansk kvinde ved at hugge en kokosnød over med en stor kniv.
AUTENTISK LANDSBY FROKOST
Jeg smager lidt af kokosmælken, og derefter begynder hun at male den indvendige del af kokosnødden. Hun bruger et stykke metal for enden af en pind, som hun sidder på. Kokosmelet lander på et bananblad.
Det ser let ud, og samtidig kan vi se, at hun gjort det her en million gange før.
Vi går udenfor, hvor der er en stor sten. Her lægger hun lidt chili og salt og begynder at male med en anden sten på størrelse med et brød. Hun tilsætter den udtørrede kokosnød, løg og citron og maler lidt mere. Denne kokosnødepasta blev samlet tilbage på bananbladet og ville udgøre en lille del af det måltid, der venter os.
Ris og kylling i karry simrede over åben ild uden for hytten. Og der var så meget lækker mad på denne autentiske srilankanske buffet, at vi spiste med hænderne.
På vej tilbage til bussen sejlede vi lidt mere i katamaran-kanoer, efter floden videre til en sø.
At besøge denne lille landsby i skoven og have den autentiske srilankanske frokost tilberedt som den er blevet i århundreder i en lille hytte med stråtag og at spise med hænderne var virkelig en oplevelse.
ELEFANT SAFARI
Eftermiddagen viste sig, at være en endnu større oplevelse: Vi skulle på en elefantsafari. I de næste par timer kørte vi rundt i et stort område, hvor tæt på hundrede elefanter strejfede frit. Som de bør gøre.
Vi er i Minneriya National Park, bedst kendt for de mange elefanter i nærheden af Minneriya reservoiret. Det ligger i øens syd-centrale område og består af græsarealer, tornede krat og mange spændende træer.
Den yngste elefant kæmper i lang tid med at komme ned at sidde… Indtil hans mor kommer og siger “Du ka’ da ikke sidde her midt på vejen, ka’ du så rejse dig”
Udover elefanterne er hjorte, vildsvin, vandbøfler og sjakaler nogle af de vilde dyr, der findes her.
PALLE PÅ SÆBEKASSEN: RID IKKE PÅ ELEFANTER
Hvis du har fulgt mig et stykke tid, og især hørt min episode fra Chiang Mai i Thailand, vil du vide, hvordan jeg har det med elefantridning.
Det bør vi aldrig gøre. Elefantryggen er ikke bygget til det, og efter min mening er det dyremishandling at gøre det.
En fyr fra det firma, der arrangerede turen til landsbyen og elefantsafarien gav mig sit visitkort, da vi spiste frokost.
Jeg bemærkede, at det stod “Elephant Riding” på kortet, og jeg spurgte en af vores guider, om dette var noget, de stadig gør.
Han gik og spurgte ham og kom tilbage og sagde, at de havde gjort det, men var stoppet med det for mere end et år siden. De havde bare flere visitkort, de skulle have brugt.
For mig var det en gyldig forklaring, og jeg forstod. Så vi tog på elefantsafari.
Nu her mens jeg redigerer denne episode besøger jeg på firmaets hjemmeside og opdager, at de stadig har Elephant Riding på siden.
Hvis de virkelig har stoppet med det (og selvfølgelig regner jeg med, at de gjorde det), så synes jeg det er underligt, at de ikke fjernede disse sider fra hjemmesiden.
Da jeg ikke er sikker vil jeg ikke nævne firmaets navn her – som jeg plejede at gøre, indtil jeg med sikkerhed ved, at de er stoppet med at ride på elefanter.
Hvis du besøger Sri Lanka – og gør det, fordi dette er et fantastisk land; tag på elefantsafari, besøg landsbyen, men gør dit bedste for at sikre dig, at du ikke gør det med et firma, der tilbyder ridning på elefanter. Vær ansvarlig som rejsende.
Det er måske en kulturel ting, og jeg respekterer den srilankanske kultur, og at de skal tjene penge på turisterne, men jeg kan simpelthen ikke støtte noget, der er dyremishandling. Jeg ville aldrig ride på elefanter, jeg ville ikke gå til tyrefægtning og jeg vil ikke svømme med delfiner (som jeg gjorde på Bahamas, før jeg vidste bedre).
Alt dette er min egen ærlige mening.
DEN ANTIKKE BY POLONNARUWA
Den næste dag starter vi på et andet sted her på Sri Lanka med et navn, der er vanskeligt at sige, men værd at besøge. Den gamle by Polonnaruwa er et UNESCO World Heritage Site og det næstældste af Sri Lankas kongeriger.
Chola-dynastiet etablerede Polonnaruwa som deres hovedstad i år 993.
I dag er den antikke by Polonnaruwa stadig en af de bedst planlagte arkæologiske relikviebyer i landet med et vidnesbyrd om disciplinen og storheden for landets første herskere. Og som en fun fact, så blev dette sted brugt som baggrund for Duran Duran-musikvideoen Save a Prayer i 1982.
Det er et smukt sted, der også indeholder nogle smukke statuer.
OVERRASKELSE PÅ HOTEL SIGIRIYA
Herefter skulle vi var vi på vej til frokost nær Sigiriya Rock, da noget overraskende dukkede op i udkanten af en skov.
Frokosten var på Hotel Sigiriya – med en storslået udsigt over den ikoniske Sigiriya-klippe, som vi skulle klatre om eftermiddagen. Vi stopper i udkanten af en skov og der står uventet flere tuk-tuks og venter på os, dekoreret med balloner og guirlander.
Efter en kort køretur kommer vi til et luksushotel og bliver mødt af lokale musikere og dansere, der i parade passerer pool-området og danser os ned i baghaven.
Her kunne vi igen opleve, hvordan de tilbereder den traditionelle mad, som vi spiste til frokost. Det er i stil med en traditionel landsby, som vi besøgte dagen før.
Jeg bad direktøren for hotellet, Suresh, om at forklare, hvor vi er.
“Vi er i centrum af den kulturelle trekant, på Hotel Sigiriya, med et dejligt pool-område, hvor man kan se Sigiriya-klippen, mens du ligger i poolen”.
Han fortæller mig, at 90% af de turister, der besøger Sri Lanka, kommer til denne del af øen, selvom det ikke er nær stranden. De kommer her for vandreture, kigge på fugle og for at se Sigiriya-klippen.
BESTIGER SIGIRIYA ROCK
Om eftermiddagen vandrede vi op til toppen af Sigiriya Rock. Det har en gammel klippefæstning og er næsten 200 meter høj. Denne unikke Rock Fortress eller “slottet i himlen” er en massiv monolit af rødsten. Det fik navnet Sigiriya eller på dansk: “Løve Klippen”, fordi indgangen til toppen ligner at man går mellem en løves poter.
Det var lidt af en anstrengende tur at komme derop, men det hele værd. For mig var dette dagens højdepunkt. Jeg følte, at jeg stod på Sri Lankas tag, og vandrede rundt i ruinerne med en storslået udsigt, mens solen langsomt gik ned.
DISCLAIMER:
Turen til Sri Lanka er gjort mulig af Sri Lanka Tourism, men alt jeg siger i denne episode er min egen mening.
