Jeg tog min datter med til Nordkorea – eller DPRK, som de selv kalder sig: Democratic Peoples Republic of Korea.
I denne episode kan du tage med til et sindssygt diktatur, hvor de “kære ledere” betragtes som halvguder.
Både Clara og jeg kommer gennem den helt store tur i grænsekontrollen, møder de lokale og besøge mange af de markante steder i hovedstaden, Pyongyang.
Et meget interessant land at besøge, hvor man på mange måder er på en rejse tilbage i tiden og et sted, hvor der er klare regler for, hvordan man skal opføre sig.
Vi rejste med Young Pioneer Tours, det samme selskab som den unge amerikaner Otto Warmbier rejste med. Faktisk var én af de to australske guider med på den tur, hvor Wambier blev tilbageholdt. Jeg taler med ham om, hvad der skete og hvordan det kunne gå så galt. På dette tidspunkt var han stadig i landet, og historien om den unge Otto fik jo en tragisk udgang her for nylig.