En ujævn start i en levende storby
Accra rammer dig med det samme. Det er en by med fart på, farver, larm og kontraster – og følelsen af, at der aldrig rigtig er en fast plan. Men det gør heller ikke noget. Jeg landede her for at begynde et nyt kapitel af The Radio Vagabond, og det gik hurtigt op for mig, at her begynder eventyret det sekund, man træder ud af lufthavnen.
I denne episode tager jeg dig med til mine første dage i Ghanas hovedstad – med alt, hvad det indebærer: en stressende grænseovergang, et lidt kaotisk hotel-check-in, og en Uber-chauffør der på en eller anden måde vidste mere om min lokale fodboldklub end jeg selv gør.
Fakta om GHANA
Placering
Ghana ligger i Vestafrika – lige under Burkina Faso og nord for Guineabugten. Det grænser også op til Elfenbenskysten og Togo. Jeg befinder mig i Accra, som ligger på kysten og er både hovedstad og den største by.
Sprog og kommunikation
Landet har cirka 34 millioner indbyggere og dækker næsten samme areal som Storbritannien – men med langt færre motorveje og noget mere varme.
Størrelse og befolkning
Det officielle sprog er engelsk, og det bliver talt over det meste af landet, især i byerne. Det gør det heldigvis lidt nemmere for mig at komme rundt og snakke med folk – selvom accent og dialekter stadig kan give udfordringer.
Religion
Religion fylder meget i Ghana. Omkring 70 % er kristne, og især i syd er det meget tydeligt. I nord er der en stor muslimsk befolkning, og der er også indslag af traditionelle afrikanske trosretninger. Kort sagt: tro spiller en vigtig rolle i hverdagen her.
Flaget
Flaget er i tre vandrette farver: rød, gul og grøn – med en sort stjerne i midten. Rød står for kampen og blodet, der blev ofret for frihed. Gul for rigdom, særligt guld. Grøn for landets frodige skove. Og den sorte stjerne symboliserer frihed og afrikansk enhed.
Visa-drama:
Ghanas knap så simple indrejseproces
Før jeg overhovedet kom til Accra, begyndte udfordringerne. Jeg var i Portugal og skulle søge visum til Ghana. Og det var alt andet end nemt.
Jeg blev nødt til at sende mit pas hele vejen hjem til Danmark, og så vente… og vente. Ikke nok med det – de krævede også et fysisk pasfoto. Ikke bare et upload, nej, det skulle være et rigtigt billede, sendt med posten. Og mens jeg sad i Portugal uden pas i hånden, kunne jeg bare håbe på, at det hele gik i orden.
Det var ærligt talt stressende. Det føles ikke godt at sidde i et andet land uden sit pas – især når man rejser fuld tid.
Check-in på mit hotel i Accra
(hvor den ”sure gamle mand” dukker op)
Da jeg ankom til Eastoment Hotel i Accra, var jeg ærligt talt allerede lidt presset. Hotellet havde sagt, at de ville hente mig i lufthavnen, og jeg havde sendt dem mit flynummer, så de kunne følge med i eventuelle forsinkelser.
Men da jeg kom ud – stod der ingen. Jeg ventede, skrev en besked… ingenting. Til sidst måtte jeg selv finde en taxa og komme frem på egen hånd.
Vel fremme ved receptionen blev jeg mødt af en smilende medarbejder, som dog havde lidt dårlige nyheder: Selvom jeg havde booket og betalt for et værelse til Cynthia, der skulle ankomme to dage senere, kunne de ikke garantere, at der ville være plads. De havde nemlig en stor gruppe, der skulle tjekke ind.
Jeg var ikke stolt af min reaktion – jeg lød lidt som en sur, ældre mand. I optagelsen kan man høre irritationen i min stemme. Men som jeg siger i episoden: Det var ikke min bedste side. Og selvom fyren bare gjorde sit job, fik han lige lidt for meget af mit frustrationsniveau den dag.
Heldigvis løste det sig. De fandt værelset frem igen – og alt blev godt. Men jeg kunne ikke lide at høre mig selv i det humør.
En Uber-tur
…og dansk fodbold?!
Dagen efter tog jeg en Uber. Min chauffør hed Emanuel Baniman, og vi faldt i snak. Som altid fortalte jeg, at jeg var fra Danmark – nærmere bestemt fra Randers.
Normalt svarer folk bare høfligt og spørger, om det er tæt på København. Men Emanuel overraskede mig.
“Randers? Jeg følger dem!”
Han vidste rent faktisk, hvordan det gik min lokale fodboldklub – og han kunne fortælle mig mere, end jeg selv vidste. Jeg var ærligt talt lidt i chok.
“Jeg følger Superligaen. Midtjylland er stærke, men Randers FC har virkelig udviklet sig.”
Vi snakkede videre om fodbold, medier og hans egne drømme – blandt andet om at arbejde med sport og journalistik. Det var en af de samtaler, der starter helt tilfældigt, men som ender med at blive dagens højdepunkt.
Skjulte perler, du ikke finder i guidebogen
Accra er ikke en by, hvor man bare skal følge turistkortet. Der er masser af overraskelser, hvis man tør gå lidt væk fra de kendte steder.
Du finder små gadeboder med fantastisk mad, farverige markeder, lokale kunstnere der maler på murene, og måske endda en pludselig koncert i et hjørne af en bar. Nogle ting er umulige at planlægge – og det er netop det, der gør byen spændende.
Byen kan virke kaotisk og uorganiseret, men det er netop i det uperfekte, at man finder de bedste oplevelser. Og når du ser lidt længere end det første indtryk, opdager du, at Accra har både dybde og charme.
Den gule bog:
Næsten nægtet indrejse
To dage før jeg checkede ind på hotellet, skulle jeg krydse grænsen til Ghana – og jeg var meget tæt på at blive nægtet indrejse.
I Ghana skal man nemlig kunne dokumentere, at man er vaccineret mod gul feber. Og det gør man med en lille gul vaccinationsbog – officielt kaldet International Certificate of Vaccination. Den er lidt slidt, på størrelse med et pas og fuld af stempler og kragetæer fra læger verden over.
Men her opstod der et problem: Den grænsebetjent, jeg mødte, kiggede op og sagde:
“Dit navn står ikke på forsiden.”
Det havde jeg ærligt talt aldrig tænkt over. Jeg har brugt bogen i mange år, og ingen har nogensinde sagt noget før. Men han var ikke i tvivl – og sendte mig videre til et andet bord.
Her tændte jeg diskret for optageren på min telefon. Jeg bad om lov til at skrive mit navn på med det samme, men det blev afvist. Det skulle være skrevet af den læge, der havde givet mig vaccinen – og det var der ingen smutvej udenom.
Min puls steg, og jeg kunne mærke, at situationen blev mere og mere alvorlig.
Sagde han lige ”bestikkelse”?
Som om det ikke var nok, lænede manden sig pludselig frem og sagde noget om “money”. Det var lavt, lidt halvkryptisk – men det lød som om, han hentydede til en form for bestikkelse.
Jeg bad straks om at tale med en overordnet. Og som heldet ville, kom en kvindelig officer forbi. Jeg forklarede hele situationen – og nævnte også min mistanke om, at han måske hentydede til penge.
Hun lyttede tålmodigt og sagde roligt:
“Nej nej, det er ikke noget, vi gør her.”
Efter nogle minutters snak besluttede hun, at hun ville lade mig slippe igennem denne gang – men bad mig om at få skrevet mit navn korrekt i bogen, så det ikke ville blive et problem igen.
Jeg takkede hende mange gange – og da jeg gik ud i Ghana, lettet og træt, kom ordene nærmest spontant:
“I love Ghana!”
SIM-kort-stress
(og glæden ved eSIMs)
Som digital nomade er noget af det første, jeg gør i et nyt land, at få adgang til data. Og i Ghana betød det, at jeg brugte det meste af min første dag på at finde et sted at købe et lokalt SIM-kort – og få det sat op.
Det tog tid, og jeg har gjort det mange gange før. Men heldigvis behøver jeg ikke gøre det så ofte længere.
Nu bruger jeg eSIMs – og særligt GigSky har gjort det meget lettere.
Med eSIM kan jeg aktivere mobildata, før jeg overhovedet lander. Jeg skal ikke ned i en butik, vise pas og vente i kø. Det hele foregår digitalt, og jeg er online, så snart jeg tænder for telefonen.
Jeg brugte også GigSky for nylig på et krydstogt fra Qatar til Sydafrika – og det fungerede overraskende godt. Det er fordi mange krydstogtskibe nu bruger Starlink som deres internet-rygrad. Passagererne kobler ikke direkte på Starlink, men på skibets eget netværk, som så sender signalet videre via Starlink-satellitter.
Hvis du rejser som mig – eller bare vil undgå at rode med SIM-kort – kan jeg varmt anbefale GigSky. Du kan tjekke dem ud på gigsky.com.
Min ven, Cynthia er landet
To dage efter jeg ankom til Accra, landede Cynthia fra Florida.
Hvis du har lyttet med før, har du allerede mødt hende. Vi har rejst sammen flere gange – og hun har faktisk været i endnu flere lande end mig. Hun er advokat, og online kalder hun sig Cynthia Globe.
Vi har tidligere været sammen i Saudi-Arabien, Georgien, Armenien, Australien og New Zealand, og nu er vi altså i Vestafrika.
Jeg havde sørget for at booke et værelse til hende på samme hotel, men som du måske husker, fik jeg lidt sved på panden, da de sagde, at de måske ikke kunne finde plads. Der var en stor gruppe, der skulle tjekke ind samme dag.
Men heldigvis gik alt i orden. Da hun ankom, fik hun nøglen – og vi kunne begynde eventyret sammen.
Vagabond Hotline
Hvis der er én ting, man lærer som erfaren rejsende, så er det, at små tricks kan gøre en kæmpe forskel. Uanset om det handler om en smart måde at pakke på, et hemmeligt tip til at finde billige flybilletter, eller bare en lille vane der gør livet på vejen nemmere – så har de fleste rejsende ét rejsetip, de sværger til.
Jeg har samlet en del gennem årene – som at rulle mit tøj i stedet for at folde det for at spare plads, eller altid have et ekstra kreditkort med i en anden lomme, hvis nu uheldet er ude. Og jeg ved, at jeg ikke er alene, for da jeg bad jer sende jeres bedste rejsehacks ind, leverede I!
Nogle af dem er virkelig smarte – så hvis du gerne vil rejse mere effektivt, billigere eller bare lidt mere smooth, så lyt godt efter.
Jake fra Chicago, USA:
“Jeg rejser aldrig uden en stor papirclips. Seriøst. Jeg bruger den som mobilholder, til at holde gardinerne lukket på hotelværelser – og som en slags nødpung, når jeg ikke gider slæbe rundt på min rigtige. En gang brugte jeg den endda til at reparere en ødelagt rygsækstrop. Kontorartikler kan redde liv!”
Jenna fra Sydney, Australien:
“Mit vigtigste rejsetip: Spørg altid kabinepersonalet, hvor de selv spiser i lufthavnen. De ved, hvor man finder den bedste mad, som ikke er dyr turistfælde. Takket være det trick endte jeg engang med at få de bedste dumplings i mit liv – på en lille café kun for personalet i Shanghai Lufthavn.”
Carlos fra Buenos Aires, Argentina:
“Jeg pakker aldrig store flasker shampoo eller shower gel længere. I stedet ‘låner’ jeg de små flasker på hoteller og fylder dem op derhjemme. Så tager jeg dem med på mine rejser. Ingen lækage, ingen store flasker – og altid ‘gratis’ toiletsager. Min kone siger, jeg har alt for mange, men jeg kalder mig selv en strategisk samler.”
Hvad er dit bedste rejsetip? Del det med mig på radiovagabond.dk/kontakt, optag en voicemail direkte på siden, eller send mig en DM på Instagram: @radiovagabond. Måske kommer dit tip med i en kommende episode!
Og selvfølgelig har jeg også et nyt spørgsmål til Vagabond Hotline, som du meget gerne må svare på.
Næste emne i Vagabond Hotline
Inden vi runder af, vil jeg lige dele et nyt spørgsmål til Vagabond Hotline – og du er meget velkommen til at bidrage.
Temaet er:
“Det mærkeligste jeg nogensinde har spist på en rejse”
At prøve lokal mad er en af de bedste dele ved at rejse. Men nogle gange får man serveret noget… uventet. Så mærkeligt, at man ikke helt ved, om man skal tygge – eller løbe væk fra det.
Hvad er det mest bizarre, mærkelige eller tvivlsomme, du har spist på en rejse? Og var det egentlig godt?
Gå ind på radiovagabond.dk/kontakt og fortæl mig din historie! Du kan ende med at høre din egen stemme i en kommende episode.
Hvad der venter:
Flere Accra-oplevelser og en rejse mod nord
Selvom denne episode dækker mine første dage i Accra, er vi ikke færdige med hovedstaden endnu. Der er stadig meget mere at opleve, før vi tager videre nordpå.
I næste episode besøger jeg et af de mest unikke steder i Ghana: et værksted for fantasifulde kister. Du kommer til at møde sønnen af den legendariske Paa Joe og høre om, hvordan ghanesere fejrer livet – selv i døden – med kister formet som fisk, flyvemaskiner, sneakers… eller mikrofoner.
Du får også et grin med på vejen, når jeg fortæller om, hvordan jeg endte med at synge “Danish Man in Accra” sammen med et liveband på en bar.
Vi dykker også dybere ned i samfundet: Ghanas regering, indkomstforskelle, og hvordan nogle lokale joker med, at der er alt for mange ministre. Jeg fortæller også mere om levestandard og hverdagslivet for mange ghanesere – som for eksempel en folkeskolelærer, der tjener omkring 125 dollars om måneden.
Der kommer også flere fakta om Ghana og Accra – inklusive nogle små ting, du ikke finder i rejsebøgerne.
Senere i serien tager Cynthia og jeg et fly til Tamale i det nordlige Ghana. Derfra rejser vi over land gennem Mole Nationalpark, Kumasi, og Cape Coast, før vi vender tilbage til Accra.
Det bliver en rejse fyldt med kontraster, små uheld og store oplevelser.
Men indtil videre… fortsætter eventyret i Accra om en uge.
Mit navn er Palle Bo – og jeg skal videre.
JEG VIL GERNE HØRE FRA DIG
Fortæl mig hvor er du, og hvad du laver lige nu, mens du lytter til denne episode. Du kan enten sende mig en email på lytter@radiovagabond.dk eller udfylde formularen her på Radiovagabond.dk.
Eller sende en stemmebesked ved at klikke på banneret herunder.
Uanset hvad du gør, vil jeg meget gerne høre fra dig. Det er altid sjovt at høre, hvem der sidder ude på den anden side af højttaleren.
DEL MED EN VEN
Har du en ven, der også er interesseret i at rejse og få inspiration til at komme ud og opleve verden? Så del denne episode. Send en besked eller ta’ telefonen og fortæl om den. Du kan også bare klikke på en af de farvestrålende knapper herunder.
SPONSOR
Som altid tak til min sponsor, Hotels25.dk. Det er et sted, du altid kan finde de bedste priser på overnatning rundt omkring i verden. Og det er garanteret den bedste pris.
RADIOGURU
Radiovagabond er produceret af Radioguru, som også kan hjælpe dig med at starte din egen podcast.
