En by der overrasker på alle måder
Accra fortsatte med at overraske mig – på de bedste måder.
De første par dage i Ghanas hovedstad bød på alt fra mærkelige drinks og spontane karaoke-øjeblikke til noget så unikt som fantasifulde kister.
I denne episode tager jeg dig med ind i nogle af de skæve, farverige og tankevækkende oplevelser, der gjorde min tid her så uforglemmelig.
Fra workshops med kister formet som Cola-flasker og sneakers til de små øjeblikke med nye venner, hvor byens ægte puls virkelig mærkes.
Lag på lag i Accra:
En by fuld af kontraster
Når man går rundt i Accra, lægger man hurtigt mærke til, hvor mange lag denne by har.
Der er larm, trafik, gadekøkkener, strandbarer og moderne højhuse – og så, ud af det blå, dukker der pludselig et gammelt kolonifort eller en faldefærdig historisk bygning op.
Accra startede faktisk som en lille fiskerlandsby, grundlagt af Ga-folket, som stadig bor her i dag.
Så kom europæerne.
Et af de største historiske vartegn er Fort Christiansborg – også kendt som Osu Castle – bygget af danskerne i 1600-tallet.
Og ja, vi danskere var her også.
Sjovt nok deler det navn med den bygning, hvor det danske Folketing holder til i København – i daglig tale bare kaldet “Borgen”.
Det store, hvide bygningsværk, du ser helt nede ved kysten – Fort Christiansborg – har en tung historie.
Det blev først bygget af portugiserne, og senere overtaget af danskerne, som brugte det som handelsstation – primært for guld, men også for slaver. At stå der og tænke over dette mørke kapitel i Danmarks historie ramte på en helt anden måde.
I over 200 år vajede det danske flag over dette sted.
Senere overtog briterne kontrollen, og efter Ghanas uafhængighed blev bygningen endda brugt som regeringssæde. Flere præsidenter arbejdede her – lige ud til havet.
Det er ikke altid muligt at komme ind som besøgende, men bare at gå forbi er nok til at mærke historiens tyngde i murene.
Accra er måske ikke en billedskøn by i klassisk forstand – men den lever, den summer af kultur, energi og endeløse historier.
ET KIG I HISTORIEBOGEN
Ghanas historie begyndte ikke med den europæiske kolonisering – langt fra.
Længe før området blev kaldt Ghana, var det hjem for magtfulde afrikanske kongedømmer med deres egne hære, ledere og handelsnetværk.
Europæerne ankom i 1400-tallet, først portugiserne, tiltrukket af historier om guld.
De kaldte kyststrækningen for “Guldkysten” – af indlysende grunde.
Snart forsøgte handlende og kolonimagter fra Portugal, Nederlandene, Storbritannien og Danmark at få deres del af rigdommene.
Til sidst overtog briterne fuld kontrol og gjorde Guldkysten til en britisk koloni.
Men Ghana var ikke passiv. I 1957, under ledelse af Kwame Nkrumah, blev Ghana det første land i Afrika syd for Sahara, der opnåede uafhængighed.
Det var et kæmpe øjeblik – ikke bare for Ghana, men for hele kontinentet – et symbol på håb og frihed.
Musik, cocktails og
en syngende dansker i Accra
Efter at have udforsket Accra lidt, endte Cynthia og jeg på et udendørs sted med livemusik og et drinkskort fyldt med cocktails med ret sjove navne.
Naturligvis måtte vi kaste os ud i det.
Cynthia spurgte servitricen, hvad hendes yndlingsdrink var, og uden at blinke sagde hun:
“Wet Pussy er god for mig.”
Det var… et øjeblik, vi sent glemmer.
Cynthia bestilte derefter selvsikkert en drink, der hed “Sex in the Driveway.”
Imens spillede bandet for fuld kraft på scenen – afrobeat, highlife, soul – stemningen var helt elektrisk.
Danish man in Accra
Så begyndte de at spille Sting-klassikeren “Englishman in New York.”
En time senere fik Cynthia en idé:
“Kan I spille den igen, men ændre teksten til ‘Danish Man in Accra’?”
Overraskende nok sagde de ja.
Bandet satte gang i nummeret, og midtvejs i sangen gik forsangeren hen til vores bord, stak mikrofonen i hovedet på mig… og pludselig stod jeg og sang.
Jeg kan bare sige: Sting har ikke noget at være nervøs for.
Men det var en af de der helt surrealistiske, uforglemmelige øjeblikke, der minder mig om, hvorfor jeg elsker at rejse.
Fantasifulde kister:
Et sidste farverigt farvel
En af højdepunkterne i Accra var besøget hos Paa Joe Coffin Works.
Her bygger de noget helt specielt: kister formet som ting, der betyder noget for den afdøde.
Ikke bare traditionelle trækister, men kunstværker i form af alt fra flyvemaskiner til kæmpe fisk eller cola-flasker.
Hos Paa Joe Coffin Works mødte jeg Jacob, søn af den legendariske Paa Joe.
Han fortalte mig:
“Min far arbejdede sammen med Kane Kwei, som regnes for at være ophavsmanden til traditionen. Senere åbnede han sit eget værksted og blev internationalt anerkendt.”
Mens vi gik rundt i værkstedet, pegede Jacob på kister formet som bibler, fisk, fly – og ja, en kæmpe sneaker med snørebånd.
Jeg kunne ikke lade være med at joke:
“Forestil dig mig blive begravet i en mikrofonformet kiste… og så bare lave et mic drop ned i graven!”
Her kan du se traileren til en film om Paa Joe og hans søn Jacob – aka “The Lion”.
Det er ikke kun skørt – det er også smukt. Hver kiste fortæller en historie om den afdødes liv, drømme eller passioner. Og faktisk udstilles Paa Joes værker på museer verden over.
Det var tydeligt at mærke, hvor meget stolthed og håndværk, der ligger bag hvert eneste værk.
Hvis du nogensinde kommer til Accra, SKAL du forbi Paa Joe Coffin Works. Det er en oplevelse, der giver en helt særlig indsigt i ghanesisk kultur.
Accra: Kaotisk, sprudlende og uforglemmelig
Når jeg tænker tilbage på mine første dage i Accra, slår det mig, hvor meget der skete på så kort tid. Accra er ikke nødvendigvis “smuk” i traditionel forstand – men hold da op, hvor den lever!
Den lever i de små gadebarer med masser af musik.
Den lever i grinene fra fremmede, der inviterer dig ind.
Den lever i historierne om kamp, håb og stolthed.
Accra er ikke en by, du oplever på afstand. Du skal kaste dig ud i det, lade dig føre med strømmen og tage imod det hele – rodet, skønheden og varmen.
Hvad venter der nu:
Eventyret fortsætter
Selvom vi afslutter endnu en bid af Accra her, er vi ikke helt færdige.
Der kommer nemlig en sidste episode fra hovedstaden, før Cynthia og jeg bevæger os nordpå.
I næste episode dykker vi endnu dybere ned i Ghanas samfund. Vi kommer til at tale mere om levevilkår, høre endnu flere stemmer fra Vagabond Hotline, og jeg fortæller om nogle af de skøreste ting, jeg (næsten) har spist på mine rejser.
Og bagefter forlader vi Accra, flyver nordpå til Tamale og begynder rejsen over land gennem nogle af de mest spændende hjørner af Ghana.
Fra elefanter i Mole National Park til farverige markeder i Kumasi – eventyret fortsætter.
Mit navn er Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses.
JEG VIL GERNE HØRE FRA DIG
Fortæl mig hvor er du, og hvad du laver lige nu, mens du lytter til denne episode. Du kan enten sende mig en email på lytter@radiovagabond.dk eller udfylde formularen her på Radiovagabond.dk.
Eller sende en stemmebesked ved at klikke på banneret herunder.
Uanset hvad du gør, vil jeg meget gerne høre fra dig. Det er altid sjovt at høre, hvem der sidder ude på den anden side af højttaleren.
DEL MED EN VEN
Har du en ven, der også er interesseret i at rejse og få inspiration til at komme ud og opleve verden? Så del denne episode. Send en besked eller ta’ telefonen og fortæl om den. Du kan også bare klikke på en af de farvestrålende knapper herunder.
SPONSOR
Som altid tak til min sponsor, Hotels25.dk. Det er et sted, du altid kan finde de bedste priser på overnatning rundt omkring i verden. Og det er garanteret den bedste pris.
RADIOGURU
Radiovagabond er produceret af Radioguru, som også kan hjælpe dig med at starte din egen podcast.
