INTERVIEW:
Paul Barbado fra Geography Now

25. december 2022

Fra Afghanistan to Zimbabwe.
I denne episode, kan du møde manden bag den populære YouTube kanal, “Geography Now”, Paul Barbado aka Barbs.

Bringer verden til masserne

I dag møder vi manden bag YouTube kanalen “Geography Now“. Det er en sjov og vildt informativ kanal for alle, der gerne vil lære noget om lande rundt omkring i verden.

Kanalen er kæmpestor og har mere en 3 millioner subscribere og mere end 400 millioner visninger.

Hver episode af “Geography Now” fokuserer på et specifikt land, og går i dybden med dets kultur, historie, geografi og forhold til andre lande. Paul startede med Afghanistan og er tæt på at nå det sidste land Zimbabwe.

Gør geografi-undervisning sjovt

Noget af det, der gør “Geography Now” anderledes end andre kanaler, der lærer om geografi, er den nærværende og underholdende stil. Pauls begejstring for geografi skinner igennem og smitter os, der sidder på den anden side af skærmen. Han præsenterer kompleks information på en måde, der drager os ind og er let at forstå. Han bruger humor og referencer til popkultur, hvilket er med til at gøre kanalen et hit for følgere i alle aldre.

Ud over lande-episoderne i ”Geography Now”, kan man også se en masse bonusepisoder med forskellige emner. Om mad, historie, kort og flag. Her dykker Paul og hans team mere i dybden.

Alt i alt er “Geography Now” en fantastisk kanal for alle, der vil lære noget om spændende ting om alle lande i verden.

Uanset om man er studerende, lærer eller bare en, der er lidt af en geografi-nørd som mig, så har kanalen meget at byde på.

Fremtiden for Paul Barbado

Paul er tæt på at lave videoen for det sidste land, Zimbabwe, og han fortæller, at han så vil til at rejse mere og se verden.

”Helt ærlig, så vil jeg tage en pause. Jeg har snakket om verden i omkring otte år, og det vil nok være ni-ti år inden jeg er færdig. Ja, jeg vil tage en pause og se verden. Jeg har snakket om den så længe, så nu er det på tide, at jeg rent faktisk ser den.”

Han fortæller også, at han nok vil til at lave rejsevideoer fra sine ture. Og jeg har på fornemmelsen, at han er allerede tyvstartet. Han laver nu en serie på kanalen, som han kalder ”GEO GO”, og siden jeg mødte ham, har han faktisk lavet en video fra Armenien. Også disse videoer er fantastiske.

E-mail fra en lytter

Denne kommer fra spanske Berte, som ville fortælle mig, at hun og hendes kæreste blev inspireret af mine episoder fra Cape Town og Garden Route. Hun skriver:

Hej Palle,

Spørg mig ikke, hvordan vi fandt din podcast, men vi gjorde det i tide inden vi (min kæreste og jeg) var ved at afslutte et to måneders ophold i Cape Town, hvor vi arbejdede og udforskede byen og omgivelserne, inden vi tog på en tredages køretur fra Cape Town til Port Elizabeth og tilbage.

Jeg vil bare fortælle dig, at jeg ELSKER din podcast og det var en ren “copy-paste” af din tur med tonsvis af oplevelser i de seneste 2,5 måned.

Jeg vil blive glad for at høre fra dig.

Hav en fortsat god dag,

Berte

Mange tak Berte. Fedt at høre fra dig og jeg er glad for at I blev inspireret.

JEG VIL OGSÅ GERNE HØRE FRA DIG

Fortæl mig hvor er du, og hvad du laver lige nu, mens du lytter til denne episode. Du kan enten sende mig en email på lytter@radiovagabond.dk eller udfylde formularen her på Radiovagabond.dk.
Eller sende en stemmebesked ved at klikke på banneret herunder.

Uanset hvad du gør, vil jeg meget gerne høre fra dig. Det er altid sjovt at høre, hvem der sidder ude på den anden side af højttaleren.

Næste episode fra Armenien

Vi har en enkelt episode mere fra Armenien, som kommer om et par dage. Og den er med en helt ekstraordinær rejsende. Jeg tror ikke, jeg fornærmer nogen af de andre gæster ved at sige, at jeg har gemt den bedste til sidst. Faktisk er jeg sikker på, at de alle vil være enige med mig.

Tony Giles er meget berejst – han har været i 128 FN-Nationer, da jeg mødte ham i oktober. Men det er ikke det, der gør ham speciel. Han er 100% blind og 80% døv på begge ører. Det er dog ikke noget, der stopper ham i at se verden, mens han rejser alene.

Hør hvad han får ud af det og om, hvordan det i det hele taget er muligt. Det er en vild historie.

Mit navn er Palle Bo. Vi ses.

DEL MED EN VEN

Har du en ven, der også er interesseret i at rejse og få inspiration til at komme ud og opleve verden? Så del denne episode. Send en besked eller ta’ telefonen og fortæl om den. Du kan også bare klikke på en af de farvestrålende knapper herunder.

SPONSOR

Som altid tak til min sponsor, Hotels25.dk. Det er et sted, du altid kan finde de bedste priser på overnatning rundt omkring i verden. Og det er garanteret den bedste pris.

RADIOGURU

Radiovagabond er produceret af Radioguru, som også kan hjælpe dig med at starte din egen podcast.