GUATEMALA:
Amerikansk forfatter, Andrés driver et guesthouse

9. september 2021

MØD ANDRÉS THOMAS CONTERIS

Vi er i Panajachel i den nordlige del af søen, hvor vi (mens vi venter på vores ven Siobhan) spiser en langsom frokost. Det viser sig, at hendes bus var forsinket, så det var først efter mørkets frembrud, hun ankom – og efter at den sidste normale lancha-båd var sejlet. Men Andrés kender jo folk, og det lykkedes ham at ringe til en af sine mange lokale venner og skaffe en special-båd til os.

Mens vi sidder på kajen og venter på båden, fortalte Andrés om, hvordan han endte med at drive en Airbnb i Guatemala.

Vi er i Panajachel i den nordlige del af søen, hvor vi (mens vi venter på vores ven Siobhan) spiser en langsom frokost. Det viser sig, at hendes bus var forsinket, så det var først efter mørkets frembrud, hun ankom – og efter at den sidste normale lancha-båd var sejlet. Men Andrés kender jo folk, og det lykkedes ham at ringe til en af sine mange lokale venner og skaffe en special-båd til os.

Mens vi sidder på kajen og venter på båden, fortalte Andrés om, hvordan han endte med at drive en Airbnb i Guatemala.

GUATEMALA VIA HONDURAS

“Det hele begyndte i 1987, da jeg besøgte Honduras for første gang, efter en invitation fra en præst, som var kritisk over USA’s opførsel i Centralamerika. Han inviterede os til at protestere ved den amerikanske ambassade i Honduras ved at hælde blod på bygningen, som et symbol for den blodige politik USA havde haft i Centralamerika op gennem 80’erne. Jeg var selv meget kritisk over USA’s politik i Syd- og Centralamerika, og min egen fætter var blevet dræbt af Ronald Reagan Contra’er i revolutionen i Nicaragua”.

Efter at have været med i en anden protest i Guatemala året efter, blev han fanget og sendt tilbage til USA. Ved et foredrag i Washington DC, mødte han Narda, en kvinde fra Honduras, som var en af foredragsholderne. De to havde et langdistanceforhold (on-and-off) i 13 år.

Inden Andrés kommer frem til, hvordan han endte her i Guatemala, ankom båden, og vi måtte fortsætte historien senere.

Den meget fotogene Catzij
Den meget fotogene Catzij

ET HUNDELIV

Efter en tur på båden over søen var vi tilbage i San Lucas Tolimán og det guesthouse, som Andrés driver. Han kalder det Casa Catzij, og det er opkaldt efter hans skønne hund. Hun var engang en gadehund, og fandt et hjem her, da det gik op for hende, at hun både fik kærlighed, opmærksomhed og god mad her hos Andrés.

En dag sneg Catzij sig til at tage en lur i min seng.
En dag sneg Catzij sig til at tage en lur i min seng.

Man kan jo tage hunden ud af gaden, men man kan ikke rigtigt tage gaden ud af hunden, så hun strejfer ofte rundt i byen på egen pote, og det virker til at alle i byen kender hende.

Hun var også med os både på denne tur og hver gang vi gik rundt i byen – og sjældent er hun i snor. En dag da vi gik tur, kom en af Andrés venner kørende forbi. Hun stoppede og rullede vinduet ned for at sige hej, og da Catzij også kender hende hoppede hun ind gennem det åbne vindue på skødet af kvinden. Og Catzij er ikke en lille hund.

Klar til hygge og resten af historien i den nedsunkne pejsestue.
Klar til hygge og resten af historien i den nedsunkne pejsestue.

HYGGE CASA CATZIJ

Andrés, Siobhan, Catzij og jeg ankom omsider til Casa Catzij, hvor vi møder Alexa, en af de andre gæster, som flere gange har boet her i måneder ad gangen.

Der er masser af hygge her på stedet – og Andrés kender ordet. Han har endda bogen om Dansk Hygge stående i sin bogreol. Vi sætter os i den nedsunkne pejsestue med masser af levende lys og ild i pejsen. Og med et glas vin i hånden fortsætter Andrés sin fortælling.

”Desværre mistede jeg mit livs kærlighed, Narda efter hjerteproblemer, hvilket virkelig knuste mit hjerte. Men Narda havde introduceret mig for Chati, som jeg nu har kendt i omkring 25 år. Chati arbejdede som et af de bedste hoteller her i San Lucas Tolimán. For to år siden kom jeg her til byen for at skrive sammen med min Guddatter, Erica. Jeg faldt pladask for den lille by, og efter et kort besøg hjemme i Californien, tog jeg tilbage hertil”.

Andrés med sine tre husdyr.
Andrés med sine tre husdyr.

Chanti var på jagt efter et hus og inviterede Andrés med for at se det. Hun var ikke interesseret – og han var slet ikke på udkig efter et hus. Men lykkedes ham at lave en attraktiv aftale med ejeren – og nu er det lavet om til et guesthouse.

HVAD JEG LÆRTE I GUATEMALA

Jeg er så glad for at have lært nye venner at kende i min tid i Casa Catzij i San Lucas Tolimán i Guatemala. At møde Alexa, Siobhan og Andrés er det bedste, der er sket for mig længe.

De to nyeste medlemmer af Catzij familien.
De to nyeste medlemmer af Catzij familien.

Andrés evne til at tale med alle og enhver og virkelig blive en del af lokalsamfundet var så inspirerende, at være vidne til. Når vi går rundt i byen, kan jeg se, at han kender så mange mennesker, og at utrolig mange kender ham (og Catzij). En kort gåtur til markedet kan derfor tage meget lang tid.

Det er tydeligt, at han ikke blot er den amerikanske outsider. Han er en af de lokale og det er så inspirerende. Ja, det hjælper, at han er flydende på spansk, men selv jeg ikke er det, har jeg lært en masse af min tid med Andrés. Blot et par enkelte sætninger og det at gøre sig umage med at huske navnene på dem, jeg møder, kan gøre meget.

BESØG CASA CATZIJ

Skal du til Guatemala vil jeg anbefale, at du overvejer at leje et værelse hos Casa Catzij og også lærer Andrés og Catzij at kende. I øvrigt flyttede også to små killinger ind i huset, mens jeg var der. Hvis du besøger dem, så hils fra mig.

Jeg hedder Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses.

Et godt sted for en digital nomade.
Et godt sted for en digital nomade.

COVID 19 INDREJSE TIL GUATEMALA, AUGUST 2021

For de seneste COVID-19 rejse-restriktioner vil jeg anbefale, at du besøger denne hjemmeside, så du er sikker på, at Guatemala er åben for indrejse inden du booker din billet.

JEG VIL GERNE HØRE FRA DIG

Fortæl mig hvor er du, og hvad du laver lige nu, mens du lytter til denne episode. Du kan enten sende mig en email på lytter@radiovagabond.dk eller udfylde formularen her på Radiovagabond.dk.
Eller sende en stemmebesked ved at klikke på banneret herunder.

Uanset hvad du gør, vil jeg meget gerne høre fra dig. Det er altid sjovt at høre, hvem der sidder ude på den anden side af højttaleren.

DEL MED EN VEN

Har du en ven, der også er interesseret i at rejse og få inspiration til at komme ud og opleve verden? Så del denne episode. Send en besked eller ta’ telefonen og fortæl om den. Du kan også bare klikke på en af de farvestrålende knapper herunder.

SPONSOR

Som altid tak til min sponsor, Hotels25.dk. Det er et sted, du altid kan finde de bedste priser på overnatning rundt omkring i verden. Og det er garanteret den bedste pris.

RADIOGURU

Radiovagabond er produceret af RadioGuru, som også kan hjælpe dig med at starte din egen podcast.