Jeg sprang på toget i Budapest, ankom til Slovakiets hovedstad, Bratislava, og tjekkede ind på et hostel.
Jeg havde haft mange overvejelser forud for beslutningen om at bo på hostel. Ville det være svært at bo sammen med andre i et fælles rum? Ville jeg være for gammel i forhold til de unge backpackere? Ville jeg mangle privatliv?
Men mest af alt ønskede jeg, at opleve det og finde ud af om det ville give mig mulighed for at lære nye mennesker at kende. Og det gjorde det.
I denne episode møder jeg Perry fra Californien, Dries og Dhijs fra Belgien og Max, Rachel og Jason fra Australien. Jeg får også en snak med den lokale Roman Flebo om tiden under sovjetstyret, om hans møde med den russiske mafia og om livet i Bratislava generelt.