Hello fra Vermont, USA
Jeg fik pakket mine ting i min trofaste lejebil efter mine eventyr på en blåbærfarm i Maine, og fik sagt farvel til min Couchsurfing vært, ”Blåbær Ben”. Og så trillede jeg vestpå. Det var en køretur på 390 km som gik tilbage gennem New Hampshire (en af de stater, jeg allerede havde besøgt), og lige på den anden side af statsgrænsen nåede jeg til mit nye hjem i den sidste af de seks stater i New England. Velkommen til Vermont.
Da jeg forlod Blåbær Ben i skoven i Maine, sagde jeg, at jeg på jagt efter endnu en Ben. Da jeg sagde det, talte jeg om Ben fra Ben & Jerry.
Spoiler: Jeg fandt ham ikke, men jeg mødte en anden vermonter, der rent faktisk har mødt Ben & Jerry. Han hedder sjovt nok også Ben, så vi kalder ham ”Vermont Ben”.
VERMONT BEN
Mens jeg redigerer denne episode, er jeg i Panamá, og helt tilfældigt møder jeg Vermont Ben i finialen i en pool turnering på det hostel, jeg bor på. Hvor tilfældigt er det lige at møde ham netop i denne uge. Det er som om universets ”law of attraction” arbejder på overtid. Her sidder jeg og arbejder på en episode og ærgrer mig over, at jeg ikke havde fået optaget nok samtaler med de lokale fra Vermont – og så dukker Ben lige op.
“Jeg er 19 år gammel, og har boet I Vermont hele mit liv. Det er virkelig et smukt sted med nogle fantastiske mennesker. Der er masser af ting at lave: Det er et sted, hvor der er mulighed for mange udendørsaktiviteter og der er masser af frisk luft. Jeg står på ski, kører mountain-bike, og laver en masse aktiviteter på den store sø. De fleste fra Vermont er glade for at lave ting i naturen, de er meget aktive og i det hele taget er det en stat, der er god at bo i – specielt for børnefamilier. Nok en af grundene til at så mange flytter hertil hvert år”.
Ben kalder sig selv for en ”stolt vermonter”, så jeg besluttede mig for at udfordre hans viden om sin hjemstat – og han bestod prøven. Her er et par af de facts om Vermont som Vermont Ben allerede vidste:
FAKTA OM VERMONT
Vermonts navn kommer fra de franske ord ”vert” og ”mont”, som oversættes til ”grønne bjerge”. Staten har også kælenavnet: The Green Mountain State.
- Vermont er den største producer af ahornsirup. De producerer næsten 2 millioner liter om året.
- Med et befolkningstal på 7.787 er Montpelier den mindste hovedstad i en stat i USA.
- Der er i det hele taget ikke mange mennesker i Vermont. Kun omkring 645.000. Den eneste amerikanske stat, der er mindre, er Wyoming.
- Mange siger for sjov, at Vermont har flere køer end mennesker. Det er ikke helt rigtigt, men de har en ko for hver 3,8 mennesker, hvilket gør dem til den stat med flest køer pr. person.
- Montpelier er den eneste hovedstad i USA uden en McDonald’s. Og de har ingen reklameskilte langs med deres veje. Meget u-amerikansk, hvis du spørger mig.
HIKING PÅ MOUNT WASHINGTON
Dagen efter, jeg ankom besluttede jeg mig for at se noget natur i New Hampshire. Iført mine bedste vandresko tog jeg på et hike på Mount Washington. Det er det højeste punkt i det nordøstlige USA og er næsten 2 km højt. Og det er det mest imponerende bjerg øst for Mississippi floden.
Efter min forskrækkelse med mit forhøjede blodtryk, fik jeg besked på at få pulsen op. Jeg startede dagen med en lille løbetur og min vandretur i det bakkede terræn fik også blodet til at pumpe hurtigere.
Tog til toppen
Der er et lille tog, der kan tage dig op på toppen af bjerget. Banen hedder Mount Washington Cog Railway og det er verdens første bane af sin type – og den eneste, der stadig kører i Nordamerika. Med en gennemsnits-stigning på 25% (nogle steder helt op til 38%) er det også den næst-stejleste i verden. Der er syv biodiesel lokomotiver, der skubber togvognene, men de har stadig et par 100-år-gamle ikoniske damplokomotiver.
Banen er i hjertet af de majestætiske White Mountains og selve køreturen derop langs med Base Station Road er utrolig smuk. Hvert eneste lille sving er et nyt Instagram øjeblik. Et af de steder, man især bør stoppe ved er Upper Falls. Her er der et imponerende vandfald ved en klippevæg og nederst et vandhul, der er et populært sted at tage en dukkert.
BURLINGTON, VERMONT
Efter min skønne vandretur i bjergene tog jeg tilbage til min Airbnb og fik lavet lidt arbejde, inden jeg den næste morgen tog videre til mig sidste stop i Vermont – Burlington.
Som jeg talte med Vermont Ben om tidligere, så er Burlington den mest befolkede by i staten med 42.000 indbyggere. Det er den mindst befolkede største by i en amerikansk stat. Hvis du er forvirret, så fortvivl ikke – det var jeg også. Lad mig prøve at forklare det på en anden måde:
Hvis du har en liste over de største byer i hver af de 50 amerikanske stater ville Burlington være på listen. Men på den samme liste ville den samtidig være den mindste af disse. Hmmm… jeg ved ikke om det gav mere mening. Den ligger bare 72 km fra grænsen til Canada og bare 151 km fra Montreal.
BEN & JERRYS ORIGINALE IS-FABRIK
Omkring en halv times kørsel fra Burlington ligger Waterbury, hvor is-hippierne Ben & Jerry byggede deres første fabrik tilbage i 1985. De har flere fabrikker rundt omkring i verden, men producerer stadig omkring 350.000 bøtter is her – hver dag. Mums.
Jeg var på besøg og følte mig som et barn i en is-butik. Det er et firma med en anderledes marketing og en masse humor. Selv på den lille gåtur fra parkeringspladsen til fabrikken, er der noget at grine af: En kirkegård, de kalder Flavor Graveyard. Her hyldes de smagsvarianter, som viste sig ikke at sælge og som derfor er udgået af produktionen. #RIP
Kirkegården er fyldt med gravsten til hver af de ”faldne smagsvarianter” og hver af dem med et lille digt. Her er et par eksempler:
RIP Sugarplum
It swirled in our heads
It danced in our dreams
It proved not to be though
The best of ice creams1989-1990
Og denne:
RIP Tennessee Mud
The bottle is empty
The cup and the glass
The mud with Jack Daniels
Was not meant to last1988-1989
Herefter tog jeg på en rundtur på fabrikken og fik endda lov til at smage et par helt nye smagsvarianter.
Endnu en lille sjov ting om Ben & Jerry. De donerer deres is-affald til lokale bønder i Vermont, som bruger det til at fodre svin med. Undtagen Mint Oreo – tilsyneladende ka’ svinene ikke li’ den.
Herefter tog jeg på en rundtur på fabrikken og fik endda lov til at smage et
Jeg mødte ikke Ben & Jerry, men min nye ven, Vermont Ben har rent faktisk spillet golf med enten Ben eller Jerry… han kunne ikke helt huske hvem af is-guruerne, han havde mødt. ”Jeg mødte en af dem på golfbanen, og de er begge et par seje og afslappede fyre. Jeg har talt med dem før i forbindelse med foredrag, de har holdt. De er meget sociale og politisk aktive. De er ”meget Vermont”: Super afslappede hippier, som er nemme at snakke med”, siger Vermont Ben.
par helt nye smagsvarianter.
Endnu en lille sjov ting om Ben & Jerry. De donerer deres is-affald til lokale bønder i Vermont, som bruger det til at fodre svin med. Undtagen Mint Oreo – tilsyneladende ka’ svinene ikke li’ den.
AMERIKANERNES SØDE TAND
Efter min rundtur var overstået gik jeg udenfor, hvor de var begyndt at regne. Og i den forbindelse kunne jeg konstatere noget, som undrer mig ved amerikanerne. Selvom det væltede ned, var der en lang kø med folk, der stod i kø i den silende regn for at få lov til at købe en is. Tilsyneladende har de ikke noget imod at stå i kø i 45 minutter for at få noget sødt.
Det er noget, jeg har oplevet før i USA. For eksempel da jeg var i Boston, så jeg lange køer på gaden til en berømt kagebutik. Og her i Vermont står de gerne i kø for at få noget is – som ellers kan købes uden kø på en hvilken som helst tankstation i nærheden.
En anden ting, der får mig til at klø mig selv i nakken er, hvorfor Ben & Jerry ikke åbner en større butik – eller flere. De har jo masser af plads på det store fabriksområde. Måske er det en del af oplevelsen, at man skal stå i kø i lang tid.
Jeg blev nødt til at undersøge det nærmere, så jeg gik ud i regnen for at tale med et par af de våde mennesker i køen.
”Øh, den er berømt”, sagde én. ”Det er et gratis brusebad”, sagde en anden. ”Vi har allerede stået her længe, og vi er næsten fremme”, sagde en tredje gennemblødt amerikaner. #OnlyInAmerica.
Next stop: Canada
Det var alt fra New England. Når du hører fra mig igen, er jeg på vej nordpå for at gen-besøge en lille del af Canada. Og det glæder jeg mig meget til.
Mit navn er Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses.
I WANT TO HEAR FROM YOU!
I really would like to hear from you. Where are you and what are you doing as you listen to this episode? You can either send me an email on listener@theradiovagabond.com or go to TheRadioVagabond.com/Contact.
Or send me a voice message by clicking on the banner.
Either way, I would love to hear from you. It’s so nice to know who’s on the other end of this.
SPONSOR
A special thank you to my sponsor, Hotels25.com, who always provide me with the best, most affordable accommodation wherever I am in the world.
Hotels25 scans for prices on the biggest and best travel sites (like Booking.com, Hotels.com, Agoda and Expedia) in seconds. It finds deals from across the web and put them in one place. Then you just compare your options for the same hotel, apartment, hostel or home and choose where you book.
When you book with Hotels25, you get access to 5,000,000 hotel deals. And it’s best price guaranteed.
The Radio Vagabond is produced by RadioGuru. Reach out if you need help with your podcast.
