Garden Route roadtrip fortsætter
Howzit igen!
Velkommen til dag 3 og 4 af min roadtrip fra Cape Town til Johannesburg langs Sydafrikas berømte Garden Route. Hvis du ikke har hørt den første episode, der dokumenterede de første 2 dage af min rejse, skulle du måske høre den først, så du er med fra starten af denne episke køretur.
Lad os bungy-springe ud i det.
Strudse i Oudtshoorn
Jeg forlod Oudtshoorn med et smil på læben og begyndte min tur mod Knysna. I udkanten af byen besøgte jeg Safari Ostrich Farm for at få en unik sydafrikansk oplevelse: en strudsesafari. Dette er den eneste traktorsafari på en strudsefarm i Sydafrika.
Safari Ostrich Farm blev startet som en turistattraktion i 1956 af venner og 4. generation af strudse-farmere, Derek Fisch og Harry Lipschitz. De driver stadig kommerciel strudseavl, og ifølge vores safari-guide, Karla, er gårdens primære fokus at opdrætte strudse til kød, læder, hud og fjer.
Gården er ca. 1.800 hektar i størrelse og de har mere end 1.000 strudse i forskellige lejre alt efter deres alder. Specielle han- og hunfugle udvælges til avlsformål og placeres sammen i store lejre for at parre sig og lægge æg. Gården har omkring 280 avlsstrudse, hvoraf 60% er hunner og 40% hanner. I avlssæsonen (juni til februar) kan du se miraklet når æggene klækker i deres inkubatorer, som har kapacitet til 3.000 strudsæg på samme tid.
Det var virkelig interessant at se og lære nye ting om denne underlige fugl – en art, hvis forfædre har eksisteret siden dinosaurernes tid.
Efter mit besøg i strudsene kørte jeg ned til kysten.
Østers i Knysna … Nice? Naah!
Knysna er en malerisk lille by ved kysten i Western Cape ca. 500 km fra Cape Town. Og den betragtes som hjertet af Garden Route. Jeg kørte direkte ned til den berømte havnefront i Knysna for at slentre rundt i de små butikker og kigge på den omkringliggende natur.
Da jeg fik mig en kop kaffe med udsigt over havet, opdagede jeg, at jeg lavede en bommert med min Airbnb-reservation. Ved en fejl havde jeg booket den næste dag, hvor jeg meget gerne skulle være videre i en anden by. Heldigvis viste min Airbnb-vært sig at være fleksibel.
De var i stand til at sikrede et værelse til mig denne nat. Det viser bare, at uanset hvor erfaren vagabond du er, er denne slags bøffer en del af rejsen.
Mens Oudtshoorn er kendt for struds, er Knysna berømt for østers. Selvom jeg ikke er den største fan af østers (jeg prøvede sidst en for ca. 30 år siden), kunne jeg simpelthen ikke forlade denne smukke by uden at prøve den lokale delikatesse. Også for at se, om jeg har taget fejl og det i virkeligheden er lækkert.
Efter en lang gåtur til Knysna Head for at se endnu en spektakulær afrikansk solnedgang vendte jeg tilbage til havnefronten for at spise aftensmad. Jeg satte mig tilrette i 34 South, en dejlig restaurant med udsigt over havnen og modigt bestilte nogle lokale østers. Jeg var i sikre hænder, da 34 South er berømte for både rå og grillede østers. Det var godt. Det var okay. Selvom jeg ikke behøver at spise dem igen lige med det første, var jeg glad for at smage det smags-polariserende bløddyr igen. At være i Knysna uden at spise østers vil være som at besøge Rom uden at spise pasta.
Inden det havde jeg gået en lang tur ud til Knysna Head og set solnedgangen.
Modige bungy-springere
Den næste morgen forlod jeg Knysna sprang på N2-motorvejen langs lysten mod Port Elizabeth. Denne del af landet er stadig en del af Garden Route National Park, og den utrolige udsigt, jeg var vidne til undervejs, fik mig til at stoppe flere gange for at suge det hele ind.
Efter at have kigget på broen huskede jeg tilbage på det tidspunkt, hvor jeg sprang ud fra toppen af Macau Tower tilbage i november 2016 – officielt verdens højeste bungy jump på 233 m. Jeg begyndte at svede ved tanken. Jeg besluttede ikke at hoppe her og i stedet tale med nogle af de mennesker, der gjorde det – uden at adrenalin pumpede i hele min egen krop.
Bloukrans Bridge Bungy er blevet drevet af Face Adrenalin siden 1997 og hvert år er der tusinder af adrenalin-hungrende entusiaster der besøger stedet. Jeg talte med fire modige bungy jumpere, Quinton, Tanisa, Kulula og Zama, både før og efter deres spring. De delte deres nervøse forventning med mig, inden de hoppede, og deres glæde, da de var tilbage på broen. Det var en rigtig sjov morgen – og for at få den fulde oplevelse skal du lytte til episoden.
De sagde alle stort set det samme om deres bungy-oplevelse: Selvfølgelig er du bange i starten, og du tror – eller i det mindste tror din krop – at du skal dø. Men når du først har gjort det, har du det godt med dig selv og glad for, at du gjorde det.
Da jeg kørte derfra med Bloukrans Bridge i bagspejlet på vej til Port-Elizabeth, havde jeg faktisk fortrudt, at jeg ikke gjorde det også. Så jeg lover dig (og mig selv), at jeg gør det, hvis jeg nogensinde er i denne del af verden igen. Så har jeg sagt det højt, og du er velkommen til at minde mig om at jeg holder mit ord.
Hold øje med den næste del af min roadtrip gennem Sydafrika i den næste episode, hvor jeg når frem til Port Elizabeth.
Brev fra en lytter
Hej Palle!
Vi mødtes på en pub i Toronto for et par år siden. Jeg har fulgt dine rejser lige siden.
Vi missede faktisk hinanden i Addis Abeba med cirka en uge! Jeg morede mig meget, da jeg hørte din historie om “Dansende Studiner-fupnummeret”. Min ven og jeg blev chikaneret af den samme fyr i flere dage! Undskyld kamerat, men vi lugtede den fidus på lang afstand!
Lige derefter fløj vi også ned til Cape Town. Det er virkelig et specielt sted.
Jeg kan lide at lytte til din podcast og genopleve den fremragende tur, mens jeg arbejder inden for byggeri og opererer tung maskineri i udkanten af Toronto.
Du hjælper os alle med at komme lidt væk denne tid, hvor vi bare ikke kan rejse.
Fortsæt med det gode arbejde!
Hilsen,
Peter Sumandl
Tak for din email, Peter! Jeg kan godt huske dig fra et af mine besøg i Toronto. Det er også en af mine yndlingsbyer, så jeg er sikker på, at jeg kommer tilbage.
Peter taler om “Dansende Studiner-fupnummeret” i Addis Abeba, Etiopien. Det er en oplevelse, jeg fortæller om i episode 176 – husk at tjekke den ud, hvis du ikke allerede har hørt den.
Jeg kan heller ikke selv fatte, at jeg faldt for den – og måske var det netop derfor, jeg blev så rasende. Mest vred på mig selv og ikke så meget på dem for at have gjort det.
Tak igen Peter for at minde mig om det… Grrr.
Skriv til mig
Hvis du også vil sende mig en linje, kan du nu bruge formularen lige her på Radiovagabond.dk, som Peter gjorde. Eller bare send en e-mail til lytter@radiovagabond.dk.
Måske læser jeg din e-mail op her i min næste episode – og måske endda lægger din besked eller dele af den på forsiden af Radiovagabond.dk.
Sponsor
En særlig tak til min sponsor, Hotels25.dk, der altid giver mig de skarpeste priser på overnatning, uanset hvor jeg er i verden.
RADIOGURU
Denne podcast er produceret af Radioguru, som også hjælpe mange firmaer og bloggere med at starte en podcast.
