.
Sawabona abangane! (= ‘Hej venner!’ på zulu)
Velkommen tilbage til del II af min spændende samtale med Stephen ‘Sugar’ Segerman, lokal vinylplade-butiks-ejer, amatørmusikdetektiv og inspiration bag Oscar-prisvindende dokumentarfilm Searching for Sugarman.
Hvis du ikke allerede har lyttet eller læst del I af denne fantastiske historie, foreslår jeg, at du går tilbage og gør det, før du fortsætter. Ellers vil meget af det, der kommer her, ikke give så meget mening.
Okay, klar? Så lad os bare hoppe tilbage og begynde, hvor vi slap i del I – i midten af første række til Rodriguez’ udsolgte koncert i Cape Town i 2013.
Wow, hvor var det fantastisk at opleve. Men samtidig også surrealistisk. Publikum råbte “RODRIGUEZ! RODRIGUEZ!” mellem hvert nummer. Vi var alle vidne til en legende, der var kommet til live. På et tidspunkt siger han: “Hej, slap nu lidt af. Ka’ I ikke bare behandle mig som en ganske almindelig legende”.
HISTORIE PÅ FØRSTE RÆKKE
Dagen efter koncerten var aftenen, hvor BAFTA filmpriserne blev uddelt i London. Jeg vidste faktisk ikke engang, at filmen var nomineret, og det var en ren tilfældighed, at jeg havde mit TV tændt i baggrunden. Og pludselig var den svenske filmmager, Malik Bendjelloul på scenen og tog i mod prisen for årets bedste dokumentarfilm. Under sin takketale sagde han blandt andet: “Rodriquez kunne ikke være her i aften, fordi han er i Cape Town, der starter en stor turné i Sydafrika”. Jeg følte mig som en del af historien, som om jeg var involveret i noget helt specielt. Jeg indså hurtigt, at hver eneste sydafrikaner følte sig på samme måde, måske endnu mere.
Filmen blev valgt til at åbne Sundance Film Festival i Los Angeles, hvor de også gik hjem med to priser. Bendjelloul tog Sugar og Rodriguez med sig så de kunne opleve prisceremonien og møde pressen. Efter at have vundet adskillige priser i løbet af året, opnåede de noget specielt – en Oscar-nominering.
Sugar ikke så meget som overvejede, at skulle med til Hollywood – sådan en tur fra Cape Town ville koste en formue. Men så bankede Cape Town Tourism Board på hans dør og tilbød ham at betale for fly og overnatning i Los Angeles som tak for hvad dokumentaren havde gjort for Cape Town turisme.
Sugar fortæller mig historier om, hvordan det var som at blive kastet ind i rampelyset og være så tæt på de største Hollywood-stjerne ved Vanity Fair-afterparty – en meget eksklusiv fest, hvor indgangsbilletten er en Oscar-statue. Her mødte han blandt andre Buzz Aldrin, anden mand på månen. En oplevelse, der satte tankerne i gang.
FRA SUCCES TIL TRAGEDY
Det er virkelig en episk historie. Ikke kun for Rodriguez, men også for Sugar – ejeren af en lille vinylpladebutik i Cape Town – og for Craig Bartholomew Strydom, en journalist fra Johannesburg. Selvom Craig og Sugar arbejdede sammen med at finde Rodriguez, var de sjældent i det samme lokale. Det var først efter, at filmen var færdig, hvor Craig flyttede fra Johannesburg til Cape Town og købte et hus lige rundt om hjørnet fra sin gode ven Sugar.
Det var også en fantastisk historie for Malik Bendjelloul, den ludfattige svenske filmmager, der pludselig opnåede kæmpesucces og anerkendelse fra både film- og musikbranchen. Dokumentaren var en enorm kommerciel succes – indtjente over 3,6 millioner dollars og gjorde Malik til millionær. Nu havde han ingen problemer med at finde folk til at samarbejde med og finansiere sit næste projekt. Men i en alder af 36, på toppen af sin karriere med verden ved hans fødder, kæmpede Malik med depression.
Den 13. maj 2014, på en travl metro-station i Stockholm, kastede Malik Bendjelloul sig ud foran et tog.
Sugar var, som resten af verden, dybt chokeret over nyhederne. Han fortæller mig, at han og Malik blev meget tætte under den 5-årige produktion af Searching for Sugarman, og de talte sammen dagligt. De var nære venner, allierede og vil for evigt dele det bånd, de skabte, gennem arbejdet på et så meningsfuldt projekt.
DEN SØDESTE SUKKER
Da Sixto Rodriguez opgav musik to uger før jul i 1971, efter at hans pladeselskab fyrede ham, levede han et hårdt liv som bygningsarbejder i Detroit, Michigan. Han var gift og skilt to gange, men var en god far til sine tre døtre. Han boede i et gammelt, faldefærdigt hus – som han havde lejet for $ 50 om måneden. Han kæmpede for social retfærdighed, og stillede også op til lokalvalg i Detroit. Dog uden at blive valgt. Rodriguez’ historie er om en bemærkelsesværdig, indadvendt ‘drifter’, der er berørt af et liv fyldt med uretfærdighed og uudnyttede muligheder.
Selvom han på det tidspunkt ikke modtog en øre for sine to albums fra ’70 og ’71, har han (med Sugar, Malik og Craigs indgriben) tjent tre gange så meget af det, han ikke fik. Han og hans familie er endelig i stand til at leve det liv, der blev stjålet fra dem af en grådig pladeselskabsdirektør for mange år siden. Den dag i dag optræder den aldrende Rodriguez overalt i verden.
Havde det ikke været for Sugars beslutsomhed, Craigs efterforskning og til sidst Maliks geniale dokumentarfilm, ville Rodriguez historie måske aldrig kommet så bredt ud.
I 2015 udgav Craig og Sugar en bog med titlen “Sugar Man: The Life, Death and Resurrection of Sixto Rodriguez“, som beskriver odysseen om to fans, der forsøger at finde ud af, hvad der var sket med deres helt, og om Bendjellouls arbejde med at bringe historien til celluloid.
Hele historien har været en enorm del af Sugars liv i så mange år, og jeg kunne ikke lade være med at tænke over, om han aldrig bliver træt af at tale om det.
“Det er sådan en ære at være en del af Rodriguez-historien, at jeg aldrig bliver træt af at tale om det,” siger han. “Jeg mener, jeg fik mit kælenavn “Sugar” for over 20 år siden, og så pludselig er jeg med til at finde ham. Hvor underligt er det ikke lige? På en måde har jeg altid været tæt på historien om Rodriguez. Nu er vi venner og jeg kan se manden turnere verden rundt og endelig få anerkendelse og belønning, som han fortjener. Nej, jeg er meget beæret over at have været en del af rejsen”.
Efter at jeg stoppede med at optage, blev vi ved med at sludre i over tre timer. Han er virkelig en rigtig skøn fyr, og jeg er så taknemmelig for, at jeg fik muligheden for at tilbringe en eftermiddag med ham privat i hans smukke Cape Town.
Hvis du ikke allerede har gjort det, bør du leje dokumentaren (du kan streame den online). Og køb da også et af albummerne – du vil ikke fortryde det. Og husk, at når du betaler for noget af Rodriguez’s musik, går en stor del af pengene til Sixto Rodriguez selv, som dog stadig bor i det samme gamle hus i Detroit.
