Lyt til denne episode ved at klikke på play herover – eller abonnér den i din podcast app.
Næsten ti år efter afslutningen af borgerkrigen har Lonely Planet udnævnt Sri Lanka til det bedste land i verden at besøge i 2019. Og det er her vi er i denne og de næste par episoder.
Jeg tager endnu et lille afbræk fra mine episoder fra Afrika for at bringe dig noget, der skete for nylig. Hvis du ventede på at høre, hvad der skete med mig på hospitalet i Cape Town – og alt andet på sydspidsen af Afrika, så bare rolig. Det vil komme efter episoderne fra Sri Lanka.
Det er mit første besøg i dette land, og det bringer mit “landeantal” op på 84. Jeg har stadig lang vej til de 193, der er mit mål at besøge.
EN DRØJ NATFLYVNING
På vej ned her, havde jeg et mellemlanding i Doha, Qatar. Turen fra Doha til Colombo var på lidt mere end fem timer. Det var midt om natten fra kl. 1.40 lokal tid – og det var lidt drøjt.
Jeg kunne ikke sove og havde meget lidt plads til at bevæge mig. Delvist fordi ham fyren foran mig knaldede sædet helt ned, så det var et par centimeter foran mit ansigt.
Jeg ved godt, at man har ret til at slå sædet ned; og måske er det bare mig, men jeg kan ikke lade være med at tænke på personen bag mig. Det er lidt fjollet, men jeg gør det altid meeeeeeget langsomt… centimeter for centimeter. Jeg knalder det ikke bare ned på én gang.
Det gjorde denne fyr. Det største problem var da de serverede middag. Det var umuligt at komme til mit lille bord foran mig. Han slog ikke sædet op igen, før jeg prikkede på ham på skulderen og bad ham gøre det.
Desuden havde jeg smerter i mine ben, mit bryst og især min højre arm og min skulder. Jeg ved ikke hvorfor, men kunne næsten ikke løfte min arm.
Det var drøjt, og jeg sov ikke to minutter den nat.
Jeg fortæller dig dette, så du kan have en fornemmelse af, hvordan jeg havde det, da jeg skulle gennem immigration.
DET TOG LANG TID AT KOMME IGENNEM IMMIGRATION
Det var en af disse typiske lufthavnsimmigrationer med omkring ti forskellige skranke. Du vælger en kø, venter et stykke tid og går op til en medarbejder, når det er din tur. Han eller hun ser på dit pas og visum, skriver lidt på et tastatur og stempler dit pas – og i dette tilfælde sætter også et lille klistermærke i passet. Et klistermærke, som han udskriver på en speciel lille printer.
Jeg valgte en kø, og da jeg kunne se, at køen ved siden af mig var lidt kortere, valgte jeg at hoppe over til den. Det viste sig at være en stor fejl.
Køerne var ikke så lange. Jeg tror, jeg kun ventede ca. 10 minutter, før det var min tur. På dette tidspunkt var klokken 9.40 om morgenen lokal tid.
I optagelserne i podcasten kan du høre på min stemme, at jeg var munter og følte mig godt tilpas på trods af min søvnmangel. Jeg havde en venlig sludder med den smilende medarbejder.
Han gjorde alle de ting, han skulle, og tryk så på “print”. Han manglede kun at udskrive det lille klistermærke for at sætte det i mit pas. Men så kom klistermærket ikke ud. Det sad i printeren. Og dét klistermærke var det sidste på rullen, så han ringede efter en fyr til at sætte en ny rulle i.
Jeg måtte vente lidt. Men på dette tidspunkt var jeg stadig helt okay med det. Jeg tænkte, at om jeg venter her eller på bagage, ville være det samme.
Efter at have ventet 10 minutter på teknikeren, forlod han mig for at tage ud for at finde ham. På dette tidspunkt var der næsten andre mennesker, der ventede. Det var bare mig og medarbejderne ved de andre skranker. Mens han var væk, begyndte jeg at snakke med fyren i den næste bås og spurgte, om han havde etiketter i sin printer. Måske kunne jeg få ham til at gøre det for mig, og jeg kunne komme videre. Han sagde, at da det allerede var på den anden computer, kunne han ikke gøre noget.
Et par minutter senere kom min fyr tilbage igen – den tekniske fyr med en ny rulle klistermærker var stadig ingen steder at se.
Syv minutter senere forlader min mand mig igen, og denne gang vender han tilbage med den tekniske fyr. Han er i telefonen, mens han udskifter etiketterne. Klokken er nu 10.02.
Min fyr starter forfra, behandler alt og trykker på print igen. Og igen: intet sker. Han griber fat i mit pas og forlader mig, uden at sige et ord.
Nu er jeg mutters alene ved standen – igen. På det tidspunkt er jeg den eneste person der. Jeg er træt, og der er ikke noget sted jeg kan sætte mig.
Mens jeg venter her, kommer en mand rundt til alle skrankerne og indsamler de mange indvandringssedler. Sedler, som folk har udfyldt i flyet.
Jeg bemærker, at han også tager min seddel, og jeg siger til ham, at han måske lige skal lade den blive liggende, hvis de får brug for den. Og gudskelov gjorde jeg; det har vi brug for senere.
Ti minutter senere kommer min fyr tilbage, tager den lille smule seddel og beder mig om at følge efter ham. De har brug for referencenummeret for mit visum. Det nummer, han allerede indtastede på sin computer.
Jeg følger ham til et lille kontor ude bagved. Her sidder en overordnet tolder bag en computer og ser meget vigtig ud. Han kigger på visum-referencenummeret, mit pas og indvandringssedlen. Der er et eller andet helt galt.
På vejen tilbage forklarer min fyr, hvad der er sket: Da han indtastede mine oplysninger, havde han kun x-antal minutter til at udskrive etiketten. Hvis han venter for længe, ville systemet sige, at mit visum var udløbet; og det var præcis, hvad der skete, da vi ventede på den tekniske fyr med nye labels.
På dette tidspunkt var klokken 10.30 – femogfyrre minutter efter jeg kom til immigrationsskranken, og jeg bar begyndt, at tænke på, om min kuffert mon stadig ville være på båndet når jeg kom ud. Foran mig var der en skærm, der indtil lige før havde sagt, at bagagen fra flyet fra Doha ville være på baggagebånd nummer 3. Nu stod dette der ikke længere.
Desuden vidste jeg, at Sri Lanka Tourism også havde en chauffør, der ventede på mig. Ville han stadig være der, når jeg endelig var kommet ud?
Tilbage ved tælleren begyndte jeg igen og tryk på, “udskriv” igen. Og de sker stadig ikke noget. Han forlader igen.
På det tidspunkt var jeg løbet tør for tålmodighed. Det var ikke sjovt længere. Så da jeg omsider får mit stempel kl. 10.50, var det en stor lettelse.
Jeg skyndte mig ud til baggagebåndet i håb om at finde min kuffert. Den er ikke mere på båndet, men gudskelov, finder jeg den. Den lå bare henkastet på gulvet ved siden af båndet.
Ude i terminalen fandt jeg hurtigt kontoret til Sri Lanka Tourism, hvor jeg skulle møde chaufføren. Her bliver jeg mødt af to smilende kvinder, der hængte en blomsterhalsbånd omkring min hals og stillede op til fotografering.
EN VÆG AF VARME
Da jeg gik ud af den klima-kontrollerede ankomsthal bliver jeg ramt af en væg af varme. Jeg var iført jeans, en langærmet skjorte og min jakke over armen. Det var mega-varmt – omkring 33° C, og jeg svedte som et svin, da jeg gik til bilen med den chauffør, de havde sendt for at hente mig. Jeg glædede mig til at komme til hotellet for at tage et bad og tage noget let på. Og måske lige ligge ned en time.
Jeg er her for at udforske landet med en lille gruppe andre influencere, og i de næste ti dage kommer vi til at bo på seks forskellige fantastiske hoteller rundt omkring på øen.
Det første er Cinnamon Lakeside, et 5-stjernet hotel i Colombo, hovedstaden på Sri Lanka.
COLOMBO ER EN MEGET INTERESSANT BY
Der bor 5,6 millioner mennesker i “Stor-Colombo”, altså præcis det samme som i hele Danmark. I selve byen bor der ca. 750.000 mennesker.
I øvrigt er det lidt sjovt at hele landet bare er lidt større end Danmark, men med næsten fire gange så mange mennesker. Sri Lanka har en befolkning på i alt 22 millioner
Colombo er en fascinerende by. Blandingen af øst og vest – og fortid og nutiden gør det til en interessant by.
Det er kun ca. 45 km syd for landets eneste internationale lufthavn, men trafikken kan blive ret vanvittig her, så afhængigt af tidspunktet på dagen kan det tage op til tre timer at komme dertil.
Og det er her i Colombo, vi begynder oplevelserne.
ROYAL COLOMBO GOLFKLUB
Efter at have checket ind på Cinnamon Lakeside, var der ikke tid til hverken et langt bad eller en lur. Jeg måtte skynde mig nedenunder for at møde gruppen et kvarter senere. Vi skulle frokost og en lille gåtur rundt i Colombo.
Vores første stop er på Royal Colombo Golf Club. Efter frokost i golfklubbens restaurant hoppede jeg om bord i en golfvogn med deres “Director of Golf Operations”. Hans navn er Pheroze Billimoria, men han kalder sig (heldigvis) bare Billy.
Royal Colombo Golf Club er et historisk sted, der blev startet for næsten 140 år siden i 1880. Det er en klub med medlemmer, men turister kan pay & play.
Det er ret specielt at finde sådan et så stort grønt område her midt i byen. Billy viser mig blandt andet et kæmpe træ og fortæller mig også, at de også har noget helt unikt: en jernbane, der løber gennem banen. Det er dog kun omkring fire gange om dagen, at der kommer et tog, men stadig temmelig specielt. Da vi kommer til jernbanesporet på udkanten af golfbanen, kommer et tog tilfældigvis forbi.
TO MILLIONER MENNESKER TAGER TOGET HVER DAG
Senere samme dag ser vi flere tog, da vi besøger Colombo Fort jernbanestation. Det er Colombos hovedbanegård. Den blev åbnet i 1917 som en ny centralstation for Colombo og blev bygget på genvundet land, hvor Beira-søen plejede at være.
Stationen betjenes af Sri Lanka Railways, og mange intercity- og pendeltog kommer her igennem. Omkring 2 millioner mennesker bruger toget i Colombo hver eneste dag.
PETTAH BAZAAR OMRÅDET
Colombo er opdelt i distrikter, og vi går en tur i “Colombo 11” – Pettah-basarområdet.
Jeg bemærker, at en gade har butikker, der kun sælger tasker, og en anden kun med elektroniske butikker. En af de lokale srilankanske guider, Reuter, fortæller mig, at det er ganske almindeligt her. Folk vil vide at de skal gå til “taske-gaden”, hvis de har brug for en taske, og “elektronik-gaden”, hvis de skal bruge en elektronisk dims.
Dette er bare så anderledes end, hvad vi er vant til i den vestlige verden.
Første gang jeg så, at det var endnu mere tosset. Det var i Teheran, Iran og her var der en gade med butikker, der kun sælger brudekjoler, en gade med ene butikker, der solgte lysekroner, én med kørestole og den mest interessante gade: En hel gade med kun butikker, der solgte gamle pladespillere. Og husk, det var ikke kun var en butik. Det var en hel gade fuld af dem. Hvordan de alle kan skabe en omsætning og overleve, fatter jeg ikke.
DE FLESTE SRI LANKANANERE ER BUDDISTER
Vi afslutter eftermiddagens gåtur i et smukt buddhistisk tempel. Da vi ankommer går vi ind i det første rum hvor vi ser den største Buddha-statue. Her er folk der knæler og tilbeder statuen, og så er der nogle mænd, der spiller traditionel musik.
Men dette er ikke det eneste rum i templet og Reuter forklarer, hvordan buddhister går fra rum til rum.
Der er forskellige religioner på Sri Lanka: Cirka 18% er hinduer, 7% muslimer, også 7% er kristne, men den største religion er buddhisme. Omkring 69% af Srilankanerne er buddhister.
MEGET MERE AT KOMMER FRA SRI LANKA
Det er alt fra den første dag her på Sri Lanka, men der kommer meget mere her fra.
I den næste episode tager vi til et spa / massør / hotel / hospital / sund madsted / naturmedicin producent og meget mere – på et sted. Det kaldes Siddhalepa Ayurveda, og det er et meget interessant sted. Her får jeg en massage, der muligvis hjælper på min smertefulde skulder.
I næste episode taler jeg også med Formanden for Sri Lanka Tourism – blandt andet om, hvordan terrorangrebet i april 2019 påvirkede landet, dets befolkning og turisme.
Og så vil du høre mig old-school rappe på toppen af en hop-on-hop-off tour bus.
DISCLAIMER
Dette er en sponsoreret presserejse. Sri Lanka Turisme har inviteret mig på en ti-dages tur til at udforske landet, men alt jeg siger i denne episode er min egen mening.
Se mere på srilanka.travel.
ET EKSEMPEL PÅ HVORDAN HOTELS25.DK FUNGERER
Overnatninger i Sri Lanka er faktisk meget rimeligt sammenlignet med vestlige priser, men priserne på det samme værelse kan stadig variere meget afhængigt af, hvor du søger.
For at illustrere, hvordan Hotels25.dk lavede jeg en søgning efter Cinnamon Lakeside.
Jeg får forskellige priser fra forskellige hotelsøgesider. Jeg får resultater fra otte websteder: Agoda, Getaroom, Aroma, Expedia, Hotels.com, Prestigia, DTF Travel og noget, der hedder Scoosh. Har du nogensinde hørt om Scoosh? Forestil dig, at Scooch.com havde den bedste pris. Ville du så have fundet det?
Priserne i min søgning varierer fra 501 kr. til 773 kr.; og det er det præcis samme værelse: et dobbeltværelse med morgenmad inkluderet.
I dette tilfælde var det bedste tilbud fra Agoda, men det varierer fra søgning til søgning. Det er derfor Hotels25.dk er sådan et fremragende værktøj for en rejsende.
Du kunne jo selv søge sætte dig til at søge alle otte søgesider en efter en (og husk nu Scoosh). Men det tager tid, så hvorfor ville du, når du har en hjemmeside ved hånden for at gøre det for dig.
Prøv det, og spar både tid og penge.
Klik på dette link for at søge til Cinnamon Lakeside, så du kan se selv.
LINKS:
Sri Lanka Tourism
Royal Colombo Golf Club
Radiovagabond er produceret af Radioguru.
Sponsor Hotels25.dk
Følg også RadioVagabond på Facebook, Twitter, Instagram og YouTube.
