Denne episode er dedikeret til befolkningen i Nicaragua. Lige nu oplever landet de værste uroligheder siden borgerkrigen sluttede i 1990. Hundredvis er blevet dræbt, siden de brød ud i april i år. Jeg talte til folk, der var utilfredse med præsident Ortega og med systemet, men da jeg var der i august 2017, var alt fredeligt. Jeg håber virkelig, at alt kommer tilbage til det normale, så landet kan trives.
MIN FØRSTE HJEM I MELLEMAMERIKA
Mit fly fra Chicago lander i Managua om eftermiddagen, og efter en 45 minutters kørsel til Granada, ankommer jeg til mit næste hjem. Det hedder Paraiso Granada. De næste to og en halv uge opholder jeg mig i en vidunderlig lejlighed her i centrum af Granada.
Den er langt større, end hvad jeg har brug for. Jeg har to store soveværelser, tre badeværelser og en kæmpestor stue. I den ene ende af den er der et vidunderligt køkken. Total luksus.
Jeg bor på første sal, og fra min balkon har jeg en fantastisk udsigt over gården og poolen lige ved siden af ??restauranten.
Paraiso Granada ligger cirka 5 minutters gang fra Calle La Calzada, en livlig gade med mange restauranter og barer og ca. en kilometer fra den største sø i landet, Lago Cocibolca.
Granada er en by i det vestlige Nicaragua, 45 km sydøst for Managua, hovedstaden i Nicaragua. Med en befolkning på omkring 125.000 er Granada Nicaraguas sjette mest befolkede by.
EN HOLLANDSK HOTELDIREKTØR
Hotellets manager, Ellen Winter, er oprindeligt fra Holland. Hun kom til Nicaragua i 2001 og bor nu i Granada sammen med sin familie. Og hendes “udvidede familie” – som hun kalder personalet på hotellet.
Jeg spørger Ellen, hvordan det er at lede mennesker fra et andet kontinent end det, vi er vant til i Vesteuropa. Hun fortæller mig, at hun godt kan mærke, at uddannelsesniveauet ikke er så højt, så nogle gange må hun sige ting mange gange. Men hun ser også personalet tage initiativ og komme med ideer på egen hånd.
Ifølge Ellen har byen ikke har ændret sig så meget siden, hun kom til landet for 16 år siden. Der er måske flere biler, mere trafik og flere turister, men bortset fra det, er der ikke sket så meget. Folk er stadig glade og venlige, og det er den største årsag til, at hun blev forelsket i dette land.
– I Holland skal vi lave aftaler to uger i forvejen, siger Ellen. Her er det anderledes. Hvis jeg ringer til venner og inviterer dem til at komme over i aften, vil folk komme. Folk her arbejder for at leve og lever ikke for at arbejde.
Hun har en nicaraguansk mand og to børn, en 4-årig dreng og en 8-årig pige. Og ingen af ??dem taler nogen hollandsk. Det hele foregår på spansk.
TAG MED MIG I SKOLE
En af de ting, jeg lovede mig selv at gøre, så snart jeg kom til Mellemamerika, var, at finde en spansk lærer for at forbedre mit spanske. Så det gør jeg. Jeg finder en lærer og får fem dage privat undervisning.
Dagen før min første klasse laver jeg en opvarmning alene med en app. Jeg føler, det er en god måde at varme lidt op, før jeg møder min lærer, Vanessa.
I det lille klasseværelse begynder vi at tale. På spansk. Min lærer er meget pædagogisk og hun tillader mig ikke at tale på engelsk. Hun er dog god til at forstå mit “skralde-spanske”, og retter mig, når jeg siger det forkert.
Jeg nævner ikke hendes navn, hverken her eller i episoden af hensyn til hendes sikkerhed. Med den nuværende situation er det ikke så godt at være kritisk overfor styret i landet.
I denne episode kan du høre os tale om mine rejser. Jeg fortæller hende, at jeg forsøger at besøge alle lande i verden. “Todo los paises en el mundo”.
Som du vil kunne høre, er min spanske alt andet end perfekt. Men du kommer også til at høre mig at lave mit første spanske interview efter fem dage. Det er stadig ikke godt, men absolut bedre.
KVÆGSELSKAB HJÆLPER LOKALE LANDBRUGERE
Jeg mødte også Fernando Montiel, direktøren for et selskab med 3000 kvæg. Han fortæller mig om tanken bag virksomheden. Dybest set er det at hjælpe de lokale landmænd og samtidig tjene penge.
Virksomheden investerer i kvæg og lader bønderne tage sig af dem. Sammen får de en bedre pris for køerne på slagteriet. Dette er alt sammen noget, der potentielt kan fordoble landmændenes indkomst. Og investorerne tjener penge på samme tid. Virkelig en win-win situation.
NICA-TIME
Måske kan du huske mine episoder fra Bahamas, hvor vi talte meget om “island-time”. Du ved, hvor lokalbefolkningen har en afslappet udsigt til mødetider og aftaler.
Det samme findes her. De kalder det bare “Nica-Time”, og når jeg spørger Ellen, om der er noget dårligt at sige om livet i Nicaragua, siger hun, at dette er den ting, der irriterer hende mest. Selv efter 16 år i landet kan hun stadig ikke vænne sig til dette.
DISCLAIMER
Gennem mit medejerskab af Radio ABC Gruppen ejer jeg også en lille del af Paraiso Granada, kvægfirmaet og Manku Lake Paradise (som vi vil høre mere om i den næste episode). Jeg står dog inde for hvert ord, jeg har sagt i denne episode.
LINKS:
