Podcast #104 – Dansk wienerbrød et hit nord for Chicago

6. august 2018

Racine, Wisconsin – 123 km nord for Chicago, har den største nordamerikanske bosættelse af danskere i Nordamerika. Med 77.000 indbyggere er byen lidt større end Esbjerg, og lidt mindre end Aalborg, der i øvrigt er venskabsby til Racine.

Da den danske indvandring til USA begynder i 1840’erne, bliver Racine hurtigt “den mest danske by i Amerika” med 10% af alle danskere i USA. Og dette er stadig synligt nu. Da jeg kører ind i byen, ser jeg en masse butikker med danske navne.

I denne episode af Radiovagabond Podcast tager jeg herop for at besøge et dansk bageri og for at undersøge, om jeg kan få en smag af Danmark eller bare en amerikansk version af den.

Outside O&H Bakery Kringle

HVORDAN WIENERBRØD BLEV DANSK

i 1850’erne går Det Danske Bagerlaug i strejke hjemme i Danmark, og bager fra Wien i Østrig, bliver bragt til Danmark for at udfylde behovet for bagerbrød. De introducerer deres specielle foldede dej til at skabe helt nye typer af kager. De danske bagere kigger dem over skulderen og tilføjer yderligere ideer, frugter og fyldstoffer.

Wienerbrød, som vi kender det, er født. Sjovt nok kalder resten af verden dette for “danish”, mens vi i Danmark kalder det for wienerbrød.

I Racine bliver Kringle introduceret ved århundredeskiftet; på den tid var Kringle stadig formet som en kringle – eller en “pretzel”, som amerikanerne kalder denne form. Samtidig kunne man kun få den med et begrænset antal fyldninger.

Happy Hygge Kringle

OLESEN FAMILIEN KOMMER TIL RACINE

I 1920’erne havde Anton Olesen svært ved at forsørge sig selv og sine seks børn hjemme i Danmark, og beslutter sig for at forsøge at finde lykken i USA. To år efter ankomsten til Racine har han skrabet penge sammen til at bringe sin teenagesøn, Christian til Racine.

Christian finder job i et lokalt bageri, og efter at have lært bagværk i 25 år, åbner han sit eget bageri med en partner i maj 1949, der navngiver det O&H Bakery.

De videreudvikler på den populære Kringle og er med til at indføre en ny oval form for Kringle. Noget af det, der for alvor er med til at gøre Kringle til en stor succes i USA, sker i 1956. Her modtager Præsiden Dwight D. Eisenhower og Lady Mamie en Kringle som gave og siger offentligt, at det er en af deres yndlingskager.

Tilbage i Racine overtager Christians søn, Ray og hans kone Myrna forretningen i 1963, og i 1982 overtager tredje generation af Olesen familien bageriet. Og det er Eric Olesen, jeg møder i denne episode.

I juni 2010 var der endnu en siddende amerikansk præsident, der kastede lidt glans over bageriet. Det skete da Barack Obama kiggede forbi, inden et såkaldt “townhall-møde” i byen samme dag. Og i 2013 blev Kringle udråbt som “The Official State Pastry of Wisconsin.”

The Olsen Family

MØD ERIC OLESEN

I denne episode bliver jeg taget på en rundvisning i O&H Bageri med Eric Olesen og mødes også med en del af den 4. generation af bageriet. Vi taler om rugbrød, wienerbrød og andre kager, men også om kulturen, om at være amerikansk med dansk afstamning, og om hvor meget af traditionerne bliver vandet ned over tid.

No germs get inside O&H Bakery Inside O&H Bakery Inside O&H Bakery


LINKS:

Tak til O&H Bakery
Sponsor Hotels25.dk
Musik med licens fra FindTheTune.com
Se billeder på Radiovagabond.dk
Følg også RadioVagabond på Facebook, Twitter, Instagram og YouTube.